Ingen er alene af Mattis Øybø

Oprettet: 25.06.2010 - 11:23

Bog: "Ingen er alene" af Mattis Øybø

Bogens forside

Psykologen Harald Stange får sønnen til den berømte filminstruktør Josef Berg, Nicholas som klient - Han har et halvt år før deltaget i en mislykket dommedagsseance midt i Oslo i den nyreligiøse se

Forfatter: 
Mattis Øybø
Oversætter: 
Jannie Jensen og Arild Batzer
Udgivet: 
2010
Forlag: 
Batzer & Co
Sidetal: 
520
Lån bogen - Køb bogen

Kompleks og intelligent roman om ensomhed, tro og filmkunstens forløsende kraft.

Vi fortæller hinanden historier for at overleve.
Denne læresætning er essentiel for psykologen Haralds arbejde - han hjælper sine klienter ved at lytte til deres historier. Harald er hovedperson i Mattis Øybøs voluminøse roman ’Ingen er alene’, der udkom i Norge i 2007 og nu foreligger på dansk.

Ved romanens begyndelse er det sommer 2003 i Oslo, og verden skal til at gå under. Det mener i hvert fald sekten Menneskesønnen, som den unge Nicholas er medlem af. Et halvt år senere er han i terapi hos Harald, for verden gik ikke under, og Nicholas mistede sin tro. Nu forsøger han at finde en mening med tilværelsen og at forholde sig til sin fars forsvinden og mulige død.

Nicholas’ far er den verdensberømte filminstruktør Josef Berg, der efter sigende har lavet en sidste, hemmelig film, der får drastiske konsekvenser for alle, som ser den. Harald involverer sig meget i Nicholas’ situation og forsøger at forstå, hvad faderen har betydet i sønnens liv. Haralds undersøgelser centrerer sig om temaerne og handlingsforløbene i Josef Bergs film, som gengives meget detaljeret i romanen.

Samtidig erindrer Harald oplevelser og samtaler, han har haft med sin kone Helene, dengang de stadig var lykkelige. De kan ikke få børn, og deres forhold er langsomt på vej mod afgrunden.

Vi fortæller hinanden historier, men nogen gange smuldrer de. Det skete for Menneskesønnen, da verden ikke gik under, og det sker for Harald, som er ved at miste sin kone. ’Ingen er alene’ er i sig selv en stort anlagt fortælling – måske for stor. Visse steder går historien i tomgang og bliver fortænkt snarere end gribende.

Hvis man interesserer sig for filmen som medie, vil man dog uden tvivl finde mange guldkorn i denne roman, som f.eks. den poetiske sammenligning mellem kameraets blik og et forelsket menneskes.

Romanen jonglerer med emner som religiøsitet, psykologi, kunst og menneskelivet som en fortælling. Det gør historien kompleks og meget forgrenet i dens filosofiske betragtninger.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.