Ifølge loven : fire beretninger om mennesket af Solvej Balle

Oprettet: 05.10.2009 - 11:04

Bog: "Ifølge loven : fire beretninger om mennesket" af Solvej Balle

Bogens forside

Angst og ambitioner, videnskabelige beviser og æstetiske følelser er indholdet i bogens fire love, der til sidst samles i en helhed, hvor sidste lov er begyndelsen til den første

Forfatter: 
Solvej Balle
Udgivet: 
2009
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
113
Lån bogen - Køb bogen

 Dybt fascinerende minimalistisk roman om mennesket.

Det er ikke helt let at få styr på Solvej Balles roman fra 1993. Der er mange lag i romanen, ja faktisk bliver jeg ved at finde nye, hver gang jeg læser en af beretningerne igen.

”Ifølge loven” består nemlig af fire beretninger om fire forskellige mennesker, hvis liv på forunderlig vis væver sig ind i hinanden.

Første beretning handler om biokemikeren Nicholas S, der er forsker. Nicholas forsøger at lokalisere det kemiske stof, som kan være årsag til menneskets oprejste stilling. Den morgen, vi møder Nicholas, er han blevet kontaktet af det retsmedicinske institut i Ville de Québec i Canada. Der er en yngre netop afdød kvinde på vej til instituttet. Hun havde testamenteret sin krop til videnskaben, og Nicholas kan få lov at få hjernen.

I anden beretning møder vi Tanja L., en ung kvinde, der på en togstation i Basel ser den smerte, hun har påført et andet menneske. Selv kender hun ikke smerten, men fra det øjeblik er hun på evig jagt efter den. Tanja studerer mennesker, malerier, litteratur, film og teaterstykker i sin søgen efter at lære smerten at kende. Men hun finder den ikke. I stedet begynder hun at spille skak.

En kvinde spørger tredje beretnings hovedperson René G., om han vil spille skak. Inden mødet med hende har René målrettet forsøgt at blive ingen. René interesserer sig for matematik og regnvejr, men derudover ønsker han ”at udfylde den mindste plads, et menneske kan udfylde på menneskehedens landkort”. Men det er ikke let for et menneske at blive ingen.

I sidste beretning finder vi ud af, hvem den unge afdøde kvinde fra første beretning var. Beretningen handler om Alette V., der modellerer buster i gips. En dag laver Alette en buste i bronze, og derefter kan hun kun arbejde i bronze. Der er bare ingen kunder, der ønsker bronze, så Alette opgiver mennesker.

”Ifølge loven” er skrevet i et klart, neutralt og nærmest klinisk sprog uden brug af mange adjektiver. Personernes handlinger og følelser beskrives nøgternt og minimalistisk. Læseren må selv tage stilling til de alment menneskelige problemstillinger i romanen. Tankevækkende og dybt fascinerende!

Læs også vor analyse af Ifølge loven

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.