I stålstormen af Ernst Jünger

Oprettet: 13.02.2012 - 12:48

Bog: "I stålstormen" af Ernst Jünger

Bogens forside

Forfatterens intense beretning fra fronten i skyttegravene - om gasangrebene, den evige summen af flyvende projektiler og kammeraternes rædsler

Forfatter: 
Ernst Jünger
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
293
Lån bogen - Køb bogen

Dagbog og krigsoptegnelser fra 1920 om helvedet ved Vestfronten.  Vedkommende, følsom og hensynsløs, foruroligende - den rummer det hele.

Ernst Jünger debuterede i 1920 med ’I stålstormen’ – 25 år gammel, ung af år, men en olding i med hensyn til krigserfaring. Romanen bestod af hans redigerede dagbogsoptegnelser som tysk soldat ved Vestfronten under 1. verdenskrig.

Oversættelsen af ’I stålstormen’ kommer først til Danmark her i 2012 med lidt over 90 års forsinkelse, men selvom det er voldsom lang tid, har den været værd at vente på.

Bogen vandt stor international beundring og berømmelse, da den udkom. Romanen blev/bliver regnet for en af de suverænt fornemmeste skildringer af skyttegravskrig og refleksioner over krigens væsen.

Jünger er sammenlignet med Remarques – ’Intet nyt fra Vestfronten’, nøgtern, observerende og forfalder aldrig til sentimentalitet. Det på trods af at soldaterne konstant befinder sig i dødens skygge og falder som fluer. De lever et muldvarpeliv, hvor de maver sig rundt i ingenmandsland, overlever eller dør under gasangreb, svære lemlæstelser, amputationer, udholder gennemtrængende liglugt, rædselsvækkende kraterlandskaber, der er pløjet op af granater propfyldt med døde. Og alligevel er det kedsomheden i mudder til lårene, der overvinder dødens nærhed.

Sproget er refererende, men også malende og følelsesfremkaldende suverænt. Jeg havde ofte associationer til ekspressionistiske digte. Jünger fortæller bl.a. at blandingen af liglugt og sprængstof fremkalder nærmest synske tilstande af ophidselse, som han siger kun kan frembringes i dødens umiddelbare nærhed.

Samtidig skriver han, at han altid bestræber sig på at betragte fjenden uden had og værdsætte manden for hans mod og samtidig opsøge ham i kampen for at slå ham ihjel og forventer heller ikke andet af ham.

Dette er en absolut klassiker inden for krigslitteratur. Bogen rummer fantastiske fortælling om krigen og dens rædsler, samtidig med at den skildrer krig som kunst, vildskab og æstetik - der går langt ud over Gud, Kejser og Fædreland.

’I stålstormen’ er rystende læsning, men også læsning man bliver klogere af.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.