I skovens dybe stille ro af Malin Biller

Oprettet: 24.06.2013 - 10:56

Bog: "I skovens dybe stille ro" af Malin Biller

Bogens forside

Tegneserie - graphic novel - Malin flytter til Hammerö fra Helsingborg med sin familie - Hendes far begynder at drikke og forgribe sig på hende, og hendes mor er mere og mere fraværende -  Mal

Forfatter: 
Malin Biller
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Fahrenheit
Sidetal: 
200
Lån bogen - Køb bogen

Svenske Malin Billers store selvbiografiske graphic novel er en udtryksfuld og gribende fortælling om en sørgelig barndom.

Pigen Malin har det, som om hun er faret vild i en endeløs, mørk skov og samtidig er spærret inde i en trang celle. Før faderen tvang familien til at flytte langt bort, ind i skoven, var hun lykkelig, men det er ”længe, længe siden”. Biller forstår at illustrere sine udsagn på en måde, som gør, at der lægges nye dimensioner til fortællingen. Hun beretter om Malins ulykkelige barndom i en naivt barnlig stil, men historien er på ingen måde trist, ubærlig socialrealisme. Biller gør forløsende brug af humoren, ligesom der også er tydelige elementer af magisk realisme.

Malin bor en stor del af sin barndom alene med sin mor og far. Forældrene taler ikke sammen. Moderen forsvinder ind i en depression, virkningsfuldt vist af Biller, der gør hendes ansigtstræk og replikker lysegrå og udviskede. Faderen får hang til ”voksensodavand”, og når han har drukket, kan han ikke holde ud at være alene, men kommer og lægger sig i sengen hos Malin. Tegningerne illustrerer, at han er blevet et monster. Malin mistrives og har det skidt i skolen og svært med kammeraterne. Undervejs bliver forældrene skilt, Malin kommer til psykolog, og hun skiftevis svulmer op og svinder ind til en anorektisk pind, bliver religiøs og besat af tvangshandlinger. Senere dør faderen, men Malin lader ham tage deres hemmelighed med i graven.

Der er dog lyspunkter. Malin finder en ven, som også er outsider, og hun finder ud af at musik er en dejlig følgesvend, helst den gamle. Beatles bliver en trøst og besættelse. Hun skriver og tegner også, og en dag hun ikke kan bestemme sig for, om hun skal gøre det ene eller det andet, laver hun sin første tegneserie.

Det er en tung historie, Malin bærer på. Hun har gået i terapi i mange år, men i bogens sidste kapitel sidder hun hos sin nye psykolog og føler sig klar til at stå frem med sin version af historien om sit liv. Gennem sine særlige evner for tegneseriemediet har hun fundet en måde at udtrykke sig på og en forståelse af sig selv som et menneske med kvaliteter. Og da udgivelsen ikke lægger skjul på at være selvbiografisk funderet, har den sandsynligvis haft samme funktion for forfatteren. Malin Biller skriver på sin hjemmeside, at hun selv kalder genren ”Självbiografisk fantasy”, verklighet kryddat med lite ljug”. I skovens dybe stille  ro, der udkom på dansk på forlaget Fahrenheit i 2012, viser Malin Biller som en fantasifuld, humoristik og skæv tegner og forfatter. Der må gerne komme mere fra hende, og der behøver ikke gå lang tid.

Skrevet af Karin Hviid 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.