I nat er du død af Viveca Sten

Oprettet: 06.02.2012 - 14:32

Bog: "I nat er du død" af Viveca Sten

Bogens forside

Krimi fra den svenske skærgård, hvor kriminalinspektør Thomas Andreasson, og på sidelinjen hans gamle ven Nora Linde, skal opklare en række mord, som tilsyneladende hænger sammen med en række unge

Forfatter: 
Viveca Sten
Oversætter: 
Bente Møller Sørensen
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Rosinante
Sidetal: 
421
Lån bogen - Køb bogen

Hyggeligt gensyn med kriminalinspektør Thomas Andreasson, som er tilbage i fin form efter en forbryderjagt, som nær havde kostet ham livet.

”De gamle fotografier af Martinger og Kihlberg viste to kammerater med næsten identisk udseende. Engang havde de været parate til at dø for hinanden. Var de også parate til at dræbe for hinanden?”

Viveca Sten fortsætter sin habile og underholdende krimiserie med kriminalinspektør Thomas Andreasson og hans barndomsveninde Nora Linde, og hun er nu nået til fjerde bind i serien.

En ung psykologistuderende. Marcus Nielsen, bliver fundet hængt på sit kollegieværelse, og sammen med ham et afskedsbrev, så der er vist ingen tvivl om, at det er selvmord. Eller? Den unge mands mor bliver ved med at påstå, at det er utænkeligt, at han skulle have begået selvmord, og Thomas Andreasson bliver sat til at lave en nærmere undersøgelse. Der sker 2 mord, og da det viser sig, at Marcus Nielsen har haft kontakt til begge inden sit ”selvmord”, tager sagen en ny drejning. Hvorfor opsøgte Marcus Nielsen de 2 ældre mænd, og hvad er forbindelsen mellem dem?

Vi læsere ved mere end Thomas Andreasson, for i romanen er der indlagte afsnit fra en dagbog fra 1976, som er skrevet af en mand, som er ved at uddanne sig til kystjæger – en uddannelse, som blandt andet foregik på en ø i den Stockholmske skærgård, og som har været  omgærdet af mange myter.

Også i denne gang får Thomas og hans gruppe hjælp af Nora Linde, som får skaffet nogle oplysninger, som bringer dem videre.

Som det er tilfældet i de første bøger - og hos mange andre forfattere til femikrimier i øvrigt - følger vi også Thomas og Nora i deres privatliv.  Ind imellem kan jeg godt synes, at det er for meget - hvorfor skal vi vide, hvilket tøj Nora tager på, da hun skal på date med en mand, hun lige har mødt?

Men det afholder mig ikke fra at sige, at jeg følte mig godt underholdt, mens jeg læste romanen. Plottet hænger godt sammen, historien er spændende og det er nogle meget sympatiske hovedpersoner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.