Hvorfor gør vi aldrig noget fantastisk af Ole Meldgaard

Oprettet: 28.04.2008 - 12:06

Bog: "Hvorfor gør vi aldrig noget fantastisk?" af Ole Meldgaard

Bogens forside

En samling humoristiske noveller om dagligdagen med dens skæve eksistenser

På omslaget: Og ni andre historier

Forfatter: 
Ole Meldgaard
Udgivet: 
2008
Forlag: 
2 Feet Entertainment
Sidetal: 
172
Lån bogen - Køb bogen

Kan et forhold blive til noget, hvis det er løbet ind i en dunpude? Få svaret i denne velskrevne novellesamling.

"Mor er død. Sikke et held!" Det er titlen på en af novellerne i samlingen "Hvorfor gør vi aldrig noget fantastisk", som Ole Meldgaard her debuterer med. Og det - vil jeg sige - er et held, for Ole Meldgaard skriver rigtig godt og rammer ofte lige på kornet.

De ti noveller kommer vidt omkring. I titelnovellen følger vi et ældre ægtepar, hvor konen en dag spørger, hvorfor de egentlig aldrig gør noget fantastisk. Det fører til et casinobesøg, hvor bunden bliver slået ud af opsparingen, men hvor gamle følelser også pludselig vælder frem. Det er en fortælling om at huske at leve og elske, og Ole Meldgaard rammer en rigtig fin tone heri.

Flere af novellerne har en skæv titel, som f.eks. "Mor er død. Sikke et held!". Her har den navnløse hovedperson længe forsøgt at score en pige, men i stedet har deres forhold udviklet sig til at være hyggeligt! En tilstand der umuliggør ethvert scoringsforsøg. Og så kan et dødsfald jo komme vældigt belejligt.

I "Indbrudstyven" er Thomas dybt forelsket i kæresten Stine, men uanset hvad han gør, er hun aldrig så tilfreds eller kærlig over for ham, som han drømmer om. Derfor arrangerer han et indbrud hos dem, så han kan optræde som stærk mand, når han overmander tyven. Men tingene går ikke helt som planlagt, og indbruddet afslører i stedet for en hemmelighed, som ændrer på magtbalancen i hjemmet.

Også novellen "Kikkert" synes jeg er i særklasse. Her køber Wilhelm en dyr kikkert, og det er hans kone, Lise, ikke tilfreds med. Det udvikler sig til en kold krig på hjemmefronten. Her beskriver Meldgaard meget præcist den tunge stemning, som tavshed skaber, og hvor ødelæggende tavshed er.

Ole Meldgaard skriver om parforhold, om at sælge sin sjæl, om kærlighed og selvrespekt, og han gør det både humoristisk og alligevel dybtfølt. Han har tidligere skrevet manuskripter til film, og det forklarer måske, hvorfor hans sprog er så præcist. 

"Hvorfor gør vi aldrig noget fantastisk" er en velskrevet debut, som fortjener mange læsere.

2 Feet Entertainment, 2008 -172 sider

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.