Hvæsende på mit øjekast af Thomas Boberg

Oprettet: 10.01.2017 - 13:16

Bog: "Hvæsende på mit øjekast" af Thomas Boberg

Bogens forside

Digte om stemninger, lyde, drømme og sansernes og sindets oplevelse heraf

Forfatter: 
Thomas Boberg
Udgivet: 
1984
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
62
Lån bogen - Køb bogen

Thomas Boberg er en af de nyere, danske forfattere, der virkelig har formået at bryde gennem den litterære lydmur med sine digte og rejsebeskrivelser.

Jeg er til gengæld en af de læsere, der har et noget ambivalent forhold til forfatterens digte.

På den ene side er der noget sært fascinerende over Bobergs digte, men på den anden side befinder jeg mig ofte i en situation, hvor jeg har svært ved at finde hoved og hale i Bobergs digte.

Svært at sige, om det siger mest om min evne til at fortolke mandens digte eller om det siger noget om Bobergs evne til at formulere sig når han skriver digte.

Bobergs første digtsamling hedder “Hvæsende på mit øjekast”, og den adskiller sig ikke synderligt fra hans øvrige digtsamlinger.

Digtene kredser ofte om emner som rastløshed, splittelse, stemninger og drømme – og ikke mindst om hvad det vil sige at være menneske i vores konfuse verden, hvor det for nogle kan være vanskeligt at finde stabilitet og at finde ud af hvor ens egne ben er.

Boberg er på mange måder i besiddelse af en sikker pen, og han formår at bringe væsentlige emner som rodløshed og menneskets fundamentale ensomhed i verden på bane.

Man fornemmer, at Boberg har noget på hjerte og at han måske også bruger sin evne til at skrive om en metode til, at finde mening med tilværelsen.

Selvom mange af digtene er væsentlige er der også mange af digtene i samlingen, der ikke gav den store mening for denne anmelder.

Igen må jeg påpege, at min manglende forståelse lige så godt kan skyldes en ringe evne til at fortolke digte – men der var vitterligt mange digte, der ikke gav mening for mig, og det tæller gevaldigt ned.

Boberg har dog noget på hjerte og en sikker formuleringsevne, men eftersom denne digtsamling ikke er i nærheden af at ramme min egen personlige hall of fame lander jeg på en middel vurdering for “Hvæsende på mit øjekast”.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 19:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 15:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.

Artikel: Årets anmelderfavoritter

13.12.2016 - 12:52 - Barbara Rugholm Hessellund

2016 synger på sidste vers, og hvis jeg skulle forberede en nytårstale, skulle den tage udgangspunkt i årets litteratur. Hvilken bedre prisme kan man tænke sig?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i december

03.12.2016 - 23:54 - Marit

Jane Gardam, Håkan Nesser og Bob Dylan er december måneds højdespringere på min skala.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - november 2016

01.11.2016 - 18:06 - Marit

Igen en stor læsemåned, hvor vi kan glæde os til bl.a. Erling Jepsen, Thomas Rydahl, Josefine Klougart og Orhan Pamuk.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2016

03.10.2016 - 09:44 - Marit

Jussi og Reuter; Ragde, Guillou og Murakami, det mærkes at BogForum er lige om hjørnet, og der er meget at glæde sig til. 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2016

31.08.2016 - 12:05 - Marit

Efterårets første store bogmåned byder på et veritabelt fyrværkeri af spændende titler.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juli og august

09.07.2016 - 17:32 - Marit

Det er den stille tid i forlagsverdenen, men enkelte lækkerbidskener kan de dog byde på, fx argentinske César Aira, tysk-engelske W.G. Sebald og skotske Ali Smith.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2016

03.06.2016 - 11:16 - Marit

Årets første sommermåned byder på lidt af hvert til hængekøjen eller stille regnvejrsdage ved brændeovnen - den danske sommer kan jo byde på hvad som helst.