Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed af Raymond Carver

Oprettet: 01.08.2009 - 02:00

Bog: "Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed" af Raymond Carver

Bogens forside

Indhold: Hvad skulle man i San Francisco? ; Hvorfor, skat?

Forfatter: 
Raymond Carver
Oversætter: 
Johannes Riis
Udgivet: 
1985
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
191
Lån bogen - Køb bogen

Mesterlig novellesamling om alment menneskelige følelser og eksistentielle kriser.

Personerne i Raymond Carvers noveller er alle helt almindelige mennesker, der lever helt almindelige liv. Her er ingen store kunstnere, ingen filosoffer og ingen rige overklassemennesker.
Tværtimod lever alle personerne et lidt anonymt middelklasseliv uden tilsyneladende at gøre det store væsen af sig.
Dog lurer der for de flestes vedkommende store dramaer under overfladen. Eller det vil sige, nogle lever midt i dramaet eller forsøger at leve. Imens andre har lagt det bag sig, forsøgt at fortrænge skilsmisser, brud, svigt og stor sorg.

Det er svært at fremhæve nogle af novellerne frem for andre, for de er alle 14 velskrevne og yderst vedkommende. Men der er selvfølgelig enkelte, der har gjort større indtryk på mig end andre, af den ene eller den anden grund.

Den korte novelle (2 sider): ”Populær mekanik” kan jeg f.eks. ikke holde ud at læse igen. Den handler om et par, der er ved at gå fra hinanden, men de vil begge have barnet. Så derfor rykker de i hver sin side af barnet, bogstaveligt talt.

Tårerne løb næsten hele tiden, imens jeg læste ”Lidt godt”. En novelle om en dreng, der bliver kørt ned på vej til skole på sin 8 års fødselsdag. Han ligger i koma på hospitalet i nogle dage, før han dør, og historien skildrer forældrenes følelser i de dage: fortvivlelse, håb, skyld, vrede og dyb sorg. Mesterligt og dybt troværdigt fortalt.

Der er også en meget tankevækkende novelle om ægteskabelig lykke, utroskab og voldsomme følelser. Der er flere noveller om børn, der ikke har set deres forældre i årevis, om arbejdsløshed og alkoholmisbrug.

Måske lyder emnevalget i ”Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed” trist og socialrealistisk, og det er det også. Men novellesamlingen er samtidig fyldt med håb og humor og stor menneskelig indlevelse.

Sproget i novellerne er præcist og knivskarpt, og uden at bruge ret mange sider formår forfatteren at fortælle den ene fortættede historie efter den anden.. Med få ord beskriver Raymond Carver store alment menneskelige følelser som had, kærlighed, jalousi, sorg, angst og fornedrelse, og han gør det tilmed eminent godt! God fornøjelse!

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.