Hr. Arnes penge af Selma Lagerlöf

Oprettet: 07.12.2004 - 09:37

Bog: "Hr. Arnes penge" af Selma Lagerlöf

Bogens forside

Grum historie om skotske adelsmænd og lejesoldater som farer frem med vold og mord på den svenske vestkyst i 1500-tallet og tager livet af en gammel præst for at få hans penge -Hans død hævnes imid

Forfatter: 
Selma Lagerlöf
Oversætter: 
Anne Marie Bjerg
Udgivet: 
2004
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
137
Lån bogen - Køb bogen

Isnende gyser, hvor Selma Lagerlöf fanger læseren ind i en fortælling om kærlighed og svigt.

Det er en bidende kold vinter i Bohuslän omkring 1500-tallet. Den fattige fiskehandler Torarin indfinder sig på Solberga præstegård, hvor Hr. Arne residerer, og deltager i husstandens aftensmåltid. Måltidet indtages i tavshed, og Torarin gør sig sine iagttagelser.

For enden af det store spiserum står en egetræskiste, hvori Hr. Arnes penge opbevares: sølvpenge, som han har stjålet fra omkringliggende klostre. Man fornemmer, at der ligger en forbandelse over stedet, hvilket varsles gennem den gamle husfrue. Hun aner, at en udåd vil blive udført.

Selvsamme nat bryder tre drabsmænd ind på præstegården, dræber alle, tager egetræskisten og sætter ild til stedet. Kun én person, den unge pige Elsalil, overlever og bærer vidne til den grusomme handling.

Torarin tager imidlertid Elsalil til sig, men hendes fortvivlelse over drabshandlingen får hende til genfortælle begivenhederne for tre mænd, som isvinteren har lukket inde i byen. Blandt de tre mænd er Sir Archie, en skotsk rigmand. I en drøm er Torarin atter på Hr. Arnes gård, hvor de døde på uhyggelig vis er ved at planlægge hævn. De døde styrer begivenhederne og lader Elsalil forelske sig i Sir Archie, som gengælder hendes kærlighed heftigt og inderligt.

Kærligheden mellem de to er både inderlig og skrøbelig og umulig: Sir Archie er drabsmanden! Og dermed er Elsalils skæbne beseglet: kun en ulykkelig udgang er mulig for Elsalil, uanset om hun vælger Sir Archie og kærligheden, eller om hun vælger at afsløre Sir Archie som drabsmanden for at hævne sin families voldsomme død.

Bogen er nyoversat af Anne Marie Bjerg, som tillige har oversat "Mårbacka" og fået megen anerkendelse herfor.

Man læser bogen i et stræk med en sært rislende fornemmelse af uhygge og kulde og umulige valg. At læse Selma Lagerlöf er at fornemme evigheden og udødeligheden i det menneskelige.

Oversat af Anne Marie Bjerg. Gyldendal, 2004. 137 sider. Kr 169,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.