Hemmeligt våben af Stella Rimington

Oprettet: 09.07.2007 - 12:06

Bog: "Hemmeligt våben" af Stella Rimington

Bogens forside

Liz Carlyle, højt placeret i MI5, opsnuser at en terrorgruppe er dannet i London, og sætter alt ind på at afsløre gruppen inden et terrorangreb - IRA har en muldvarp i MI5, og jagten på at afsløre

Forfatter: 
Stella Rimington
Oversætter: 
Birgitte Brix
Udgivet: 
2007
Forlag: 
Aschehoug
Sidetal: 
315
Lån bogen - Køb bogen

Ægte britisk agenthistorie, med en køn og hurtigtænkende pige i hovedrollen. Forfatteren var efterretningschef, og en uortodoks en af slagsen, så hun ved, hvad hun snakker om.

Hovedpersonen i Stella Rimington historie er Liz Carlyle, ansat i efterretningstjenesten. Læserne har tidligere mødt hende i "Udsat" fra 2005.

Læserne præsenteres her for en helt almindelig ung kvinde. Hun er single, (-nej ingen sex, de ER jo britiske), hun er utrolig omhyggelig med sit arbejde, som foruden lidt spænding, faktisk også omfatter en del rutineresearch, og chefen er rar. Der er heller ikke så forfærdelig meget vold i hendes almindelige arbejdsbeskrivelse. Man får helt lyst til at blive spion.

Liz får i denne historie et tip fra en kontakt om en kommende terroraktion i Storbritannien. Hun bliver dog lidt skuffet, da hun flyttes over på en anden opgave, der går ud på at afsløre ’en sovende muldvarp’ et sted i efterretningstjenesten - en muldvarp, som IRA hvervede for 15 år siden, men så kom freden jo… Muldvarpen skal dog findes, men undervejs går det op for hende og hendes nye unge assistent, Peggy, at der er en eller anden mystisk forbindelse til den aktuelle terrortrussel.

Det er en af de mest fredelige agenthistorier, jeg længe har oplevet. Forfatteren tager sig tid til at forklare detaljer, vi er også med på et bekymret besøg hos Liz’ mor, der skal på hospitalet og have fjernet en knude. Og moderen har for resten fået en dejlig, hvid og langhåret kat, der fælder på gæsternes tøj.

Vi får hverdagens små og store tilskikkelser med i billedet ved siden af skildringen af den igangværende sag om unge, rastløse islamiske knægte og deres kun alt for aktuelle fremmedgørelse overfor samfundet.  Liz regner selvfølgelig ud, hvem der er muldvarpen, hendes fornemste færdigheder er vist omhu og intuition, slutningen er da også pænt spændende og har ingen løse ender.
Baggrunden for ’muldvarpens’ handlemåde viser sig at findes i hans personlige traumer og ikke i politiske ekstremer.

Historiens lidt omstændelige og ikke altid lige letløbende fortællemåde er min eneste anke mod en ellers fin bog i agentgenren. En bog, der er så rolig og næsten uden blodsudgydelser, at den kan foræres til ens bogelskende gamle (mor)mor, for ikke at tale om alle bibliotekernes ’sultne’ bogen-kommer-’kunder’

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.