Hedebølge i august af Andrea Camillleri

Oprettet: 29.11.2016 - 11:35

Bog: "Hedebølge i august " af Andrea Camillleri

Bogens forside

Kommissær Montalbano lejer et hus til sin kæreste og hendes venner. Her opdager han at huset har en ulovlig skjult etage og han finder et lig på den skjulte etage.

Forfatter: 
Andrea Camillleri
Oversætter: 
Thomas Harder
Udgivet: 
2016
Forlag: 
Arvids
Sidetal: 
261
Lån bogen - Køb bogen

For tiende gang kan du nu tage til Vigata på Sicilien med kommissær Montalbano. Det er altid en fornøjelse at opleve hans selskab, måltider og svømmeture i det svale Middelhav.

Denne gang handler historien om liget af en ung kvinde, der dukker op i et udlejnings-feriehus. Dette hus har den åbenbart italienske specialitet, at det er bygget i to etager, selvom byggetilladelsen kun er til én. Hvad gør man så? Begraver den nederste i sand og ansøger senere om lovliggørelse. Ejeren er død, så det har stået således i flere år, og det er op til Montalbano at grave, både i sand og i hændelser flere år tilbage.

Som det også karakteriserede de tidligere bøger, så er Camillieris bøger rare at være sammen med. Nok optræder der lig fra tid til anden, men der er generelt ikke megen vold, der er korruption, præcis som vores fordomme fortæller os om Sicilien, og der er beskrivelser af Italiensk liv, mad og varme, så det er som at være der selv.

Sagen er lidt indviklet, Montalbano overtræder næsten lige så mange grænser som andre sicilianere, men til slut får han alt trævlet op. Han er, som så ofte før, lidt på kant med sin kæreste, Livia, der godt kan reagere lidt irrationelt, så hun tager hjem.  Montalbano har nu efterhånden passeret de 50, men savner egentlig ikke appetit på livets serveringer, men han møder i denne sag en meget smuk og udspekuleret pige, der bliver en stor frustration for ham. Stakkels Montalbano, jeg håber snart at møde ham igen i lidt bedre humør.

Fordanskningen er som vanligt fyldt med humor og professionalisme, men det er jo også Thomas Harder, der står bag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.