Hedebølge af Liza Marklund

"Hedebølge" af Liza Marklund

Bogens forside

Kriminalroman - Voldtægten og mordet på en ung kvinde får journalisten Annika til at involvere sig kraftigt i opklaringen, og hun hvirvles ind i et spind af politik, sexklubber og vold.

Oversætter: 
Ina Nielsen
Udgivet: 
2000
Forlag: 
Fremmad
Sidetal: 
357
Lån bogen - Køb bogen

Annika Bengtzon, journalisten vi mødte i Liza Marklunds første roman Nedtælling, er i denne roman 8 år yngre og netop flyttet til Stockholm. Hun er løst ansat som journalistelev ved tabloid-avisen Kvällspressen, og dumper ved en tilfældighed ned i en sag som viser sig at blive meget omfattende. En kvinde findes nøgen, voldtaget og myrdet på en kirkegård, og midt i Stockholms varme sommer udløser det både mediefeber og politiske svinestreger.

Det er en særdeles glimrende kriminalroman hvor Liza Marklund forsyner Annika med en fortid, og det lover godt for kommende romaner med Annika Bengtzon i hovedrollen. Det er god og velkomponeret underholdning og ydermere formår Liza Marklund på en overraskende og elegant måde at flette den myrdede kvindes og Annikas liv sammen.

November 2000  

Til top