Han er min bror af Thorstein Thomsen

Oprettet: 22.06.2004 - 08:36

Bog: "Han er min bror" af Thorstein Thomsen

Bogens forside

Som børn i 1950'ernes Lyngby er Johnny og Jeff tæt på hinanden - Selvom de senere som håndværker og akademiker får meget forskellige liv, formår ikke engang konernes uvenskab at ødelægge sammenhold

Forfatter: 
Thorstein Thomsen
Udgivet: 
2004
Forlag: 
Forum
Sidetal: 
328
Lån bogen - Køb bogen

Thorstein Thomsen er blevet en af mine yndlingsforfattere. 

"Han er min bror" er en af hans tre romaner fra Kgs. Lyngby, og den handler såmænd om hverdagen i Danmark. Og Thomsen er rigtig, rigtig god til at fortælle en historie, og han skriver smukt og varmt og lidt barskt.

Johnny og Jeff hedder to brødre, som vi møder i Thorstein Thomsens nye roman "Han er min bror".

De vokser op i 1950'ernes Lyngby som hinandens bedste venner. Johnny vælger en håndværkeruddannelse, mens Jeff går i gymnasiet, og det fører os gennem fortællingen om et samfund i forandring: Fra pigtrådsmusik over uddannelsesboom med ungdomsoprør til konflikter i kernefamilien efterfulgt af høj- og lavkonjunkturer i samfundet og ude i parcelhusene.

Det lyder alt sammen meget dagligdansk, men i den Thomsenske fortælling bliver det en rigtig god historie, flot, smuk og vedkommende men med det rette anstrøg af grum hverdag.

Og som han kan skrive! Tilsyneladende let og enkelt, men med en præcision i udtrykket og en poetisk undertone, som gør det til en fornøjelse at læse.

De to brødre får hver sin vennekreds og forskellige interesser. Johnny banker et entreprenørfirma op, mens Jeff går sin fodformede gang gennem universitetsuddannelse til en stilling som gymnasielærer. De forsøger at finde den gamle nærhed, men livet vil noget forskelligt med dem, og deres koner er et par gimper, der ikke kan fordrage hinanden.

Til slut i bogen – i firsernes økonomiske kaos, som slår fødderne væk under Johnny – finder de atter den samhørighed, som på forunderlig vis har været der under overfladen hele tiden.

Tilbage er blot at sige, at man snyder sig selv, hvis man ikke i samme ombæring læser Thomsens to andre Kgs. Lyngby-romaner 'Bare vi har hinanden' fra 2001, og 'Roser til mor' fra 2002.

Forfatteren kalder de tre romaner for en trilogi, men de kan godt læses uafhængigt af hinanden.

Forum, 2004. 328 sider. Kr 299,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.