Frøken Peregrines sælsomme børn 3 - Sjælenes bibliotek af Ransom Riggs

Oprettet: 16.06.2017 - 12:42

Bog: "Frøken Peregrines sælsomme børn 3 - Sjælenes bibliotek " af Ransom Riggs

Bogens forside

I tredje og sidste bind i den fantastiske fortælling om frøken Peregrines sælsomme børn, undslipper Jacob, Emma og den talende hund Addison, som de eneste, de onde gejster.

Forfatter: 
Ransom Riggs
Oversætter: 
Christa Leve Poulsen
Udgivet: 
2016
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
458
Lån bogen - Køb bogen

Afslutningen på trilogien om de sælsomme børn er et bekendtskab værd, trods bump undervejs. Det er en sælsom serie, hvis lige ikke er set før.

Ord som særpræget, anderledes og obskur kendetegner trilogien om Frøken Peregrines sælsomme børn skrevet af fotosamleren Ransom Riggs. Serien om de tidsrejsende børn på flugt fra onde skabninger, der planlægger at overtage verdensherredømmet, er intet mindre end en bedrift. Det er så speciel en historie, at man tydeligt fornemmer, at det indimellem har været en stor opgave at få den nedfældet på papir. Trods bumpene undervejs bør man ikke give op, men hænge fast, for belønningen venter til sidst.

Jacob og hans sælsomme venner støder ind i nye problemer i redningsaktionen på Miss Peregrine. Med hollower og geister lige i hælene har de intet andet valg end at følge en ledetråd lige lukt ind i helvede til Djævelens ager, et sted for udstødte og fortabte sjæle akkurat som Dantes Inferno. Her bliver de udsat for flere prøvelser og møder bedrag i alle dens afskygninger. 

Trilogien om Frøken Peregrines sælsomme børn er bygget op omkring en samling af mærkværdige gamle sort-hvide fotos, som har en foruroligende virkning og samtidig pirrer nysgerrigheden. I seriens to første bind var det genialt og tankevækkende, men efter tre bøger med samme koncept siver luften langsomt ud af ballonen. Glimtvis virker historien udtrukket og berammet på at skulle passe rundt om netop de billeder, der var sære nok til at være med i handlingen. Ulempen er at overraskelseseffekten og de overnaturlige elementer mister betydningen og siver ud af handlingen bid for bid.

Til alt held er det kun sporadiske udfald og Riggs bevarer skruen i vandet lige til det sidste og efterlader et samlet indtryk af en forunderlig serie, hvis lige ikke er set før.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.