Fremragende 90'er-trip

Oprettet: 16.02.2015 - 17:59

Bog: "Brudzone" af Jonathan Franzen

Bogens forside
Forfatter: 
Jonathan Franzen
Oversætter: 
Mich Vraa
Udgivet: 
2014
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
544
Lån bogen - Køb bogen

Jordskælv, kærlighed, antiabortdemonstrationer, miljøkatastrofer og regulær spænding er altsammen ingredienser i denne enestående familieroman fra 90'erne.

Amerika er et stort land, og hvert år udkommer der et antal store uomgængelige romaner. De forfatterskaber, som jeg tænker på er f.eks John Irving, Richard Russo, Jonathan Safran Foer og Jonathan Franzen. Sidstnævnte slog igennem i Danmark med ”Korrektioner” fra 2002 og med ”Frihed” i 2011.

Nu har Gyldendal gravet i posen og udgivet ”Brudzoner”, som er skrevet i 90’erne. Det er en fremragende fortalt familieroman, som foregår i Boston. Hovedpersonen, den 23-årig  Louis Holland, indleder et forhold den 30-årige Renée Seitchek, som er en meget begavet forsker i seismologi.  Louis bokser sig igennem tilværelsen, og kommer meget hurtigt på kant med alt og alle. Sværest har han det med kærligheden, og han bryder med Renée på et tidspunkt, da hun via sin forskning har gjort en stor opdagelse.  Den store kemiske virksomhed, som Louis’ mor er dybt økonomisk involveret i , har deponeret giftigt kemiaffald dybt i undergrunden gennem de sidste 25 år. Deponeringen er nu i 90’erne, hvor romanen foregår, årsag til en række små og store jordskælv.

90’erbilledet er meget tydeligt i romanen. Den tekniske viden, manglen på udbredelse af mobiltelefoner, og internet står så klart fordi forfatteren har gjort meget ud af at fortælle tekniske detaljer fra maskinrummet på forskernes arbejdsplads. Den store fantastiske computer hvor der er "Otte megabyte fri på en 600-mb disk". Waauu, man kan næste ikke lade være med at grine, når man læser om magnetbånd og backupbånd.

Det er en fortælling med et mylder af historier indenfor mange genrer. Der er familiehistorier, kærlighedshistorier og spændingshistorier og et mylder af sidehistorierne. En af sidehistorierne handler om de store anti-abortdemonstrationer og kirkens indflydelse i USA. Sproget er simpelthen fantastisk, og hvis ikke det lige var for den lidt ufrivilligt morsomme 90’er-scene og et par lidt for lange tekniske kapitler ville jeg give romanen topkarakter.  Jeg har hørt lydbogen i en aldeles fremragende indlæsning ved Peter Carstens.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.