Fra mine unge bevægelser

Oprettet: 26.06.2013 - 16:01

Bog: "Fra mine unge bevægelser" af F. P. Jac

Bogens forside
Forfatter: 
F. P. Jac
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Tiderne Skifter
Sidetal: 
390
Lån bogen - Køb bogen

Om FP Jac havde stillet sig tilfreds med udfaldet af det seneste folketingsvalg, må forblive usagt, da han desværre forlod det timelige og drog mod Parnassos d. 25.12.08. Jovist, Schlüter er en bytter, når Jac taler fra de tidlige 80ere, dengang Elkjær var næsten lige så stor som Jesus og København var et offentligt toilet. Hos Jac er dansken ikke bare djærvt reduceret til og af skinger partipolitik; han/hun er ikke blot kreativ eller væsktlag, urban eller bananrådden. I Jacs Danmarkskrønikke er folket sammensat af historie, erotik, kunst, årgange, årstider i en skøn, mulitetnisk groteske, der strækker sig fra Lousiana og Rungstedlund, over Nordvest, til brakmarker og Vesterhav. Det er den favnende fornemmelse, man sidder med under læsningen af den nysudgivede antologi Fra mine unge bevægelser – Efterladt og ikke bogført prosa 1980 – 2008 redigeret med litteraturarkæologisk ildhu af Asger Schnack fra aviskronikker, lejlighedsskrifter og skuffe-forliste forsøg med prosaen.

I kronikken  ”Fætter Frank” møder vi således bøf med løg-danskeren Frank, der er taget på højskole for at blive dus med lyrikkens ’mekanik’. Frank vil gerne lære at skrive smukke ting til sin kone gennem 30 år, og gæsteoplæseren Jac fanges af Franks udadtil futilt pragmatiske tilgang til det poetiske. I en dobbeltbunden hyldest fremstilles Frank som et sanseligt menneske, der går til poesien med ærbødigt engagement: 

”En god kollega nåede lige at læse sin første tekst færdig, da Frank rejste sig. Et digt om dagen sagde han med høj røst, og forsvandt ud af foredragssalen. Nu har jeg noget at tænke over, vinkende han godtroende. Han har sgu da slået dørene op, kan jeg huske jeg tænkte.  Resten af foredraget gik mine ører forbi, mens jeg sad indespærret i linien ”et digt om dagen må være nok”. Sikke dog en hvilende linie.”

Sådan synes Jacs blik overordnet at være på sine medmennesker: ”Solen står lige ned i skolebygningen, og får alle ved bordene til at ligne glansbilleder. … Jeg ser på Frank, og synes at han ligner en kongerække.” Antologiens tone kammer aldrig over i klæg tossegodhed, hvilket kommer til udtryk da han anmelder publikums unødvendige ”Heysel”-opførsel under en Kinks-koncert i ’88. Jac vælger dog i sidste ende at børste oplevelsen overbærende af sig: ”Men ellers sikken aften … her forstod man kærlighedens væsen. Og af de 20.000 på pladsen var det jo også kun 25 skvaddernakker (tak for dit vidunderlige ord, Dan Turèll), der prøvede at berøve os andre et livssyn.” Netop Onkel Danny er blandt de hylede i antologiens lejlighedsskrifter. Pikaresk berettes der om (våde) stunder med Turèll og andre forfattervenner, der bibringer kærkomment københavneri fra Bo-Bi Bar, Cafe Sommersko og Nyhavn:

”Men et er at svire, noget andet er pludselig at blive glemsom. Og det skete selvfølgelig også, nemlig på den måde at ånden i én troede, at man var gangbar på vandet. Det viste sig dog hurtigt, at vandoverfladen var af en anden mening. Den kunne ikke holde … .”  

Jac skuer dybt i det urbanes poetiske dna: ”Var det ikke vildmanden der sloges med Nørreports duer om digtene. Var det ikke en ung herre i sort der lå ved pølsevognens krummer. Var det ikke motorjunkien, der talte blade ned fra træerne, ud over sundet.” Antologiens grønne omslag føles et øjeblik som græsset i Kongens Have, ”hvor brysterne griner af kulør”, og hvorfra Jac somrer sig gennem hovedstadens guldalderlige skær. Den søde melankoli er følgesvend på ”et rask lille trip ned til Gefion springvandet på Langelinie. Her glemmes hverdagen meget hurtigt, og man bliver glad over at former findes.”  I ”Glæden ved at sidde som en bænket sol” tages en tur med offentlig trafik gennem de sociale geografier. Stilistisk ruller teksten impressionistisk mellem jazzet fusion og smoothness, holdt sammen af et omkvæd, der vidner om betragterens lunt vuggende sindstilstand:

”Og man slentrer sig vej,

                  mellem bænkenes bakker.

Og vidner ved hvert stop,

                  som en husfred og takker.”

Mens vennen Strunge folder drømmenes faner ud, fremviser Jac en anden helhed med hovedet i såvel drømmens stjernekort som i den nære hverdag. Filantropisk bydes lønslaven en god første hverdag efter ferien: ”Velkommen tilbage på jobbene, og så bare det lette råd, at sommerchokket er længere end sommeren.” Selv følger Jac fruen på job i ”Verden er sin egen himmel”: ”Jeg er digter, og jeg har indrømmet at jeg følger min hustru på arbejde, jeg vader bare i hendes hånd og fortæller i stjernerne”. Jac reflekterer ligeledes over sit betragtelige alkoholforbrug, når kombinationen af spleen, hypokonderi og øl mm. har sendt ham til tælling; han omtaler dog aldrig forbruget som noget decideret odiøst for hverken sig selv eller for den bænkede spritter, der alle dage har forfatterens uhellige sympati. Jovist, det er da nok bedst af holde det lidt hemmeligt for fruen, når stodderen nu lige har rundet bodegaen på vej efter morgenbrød: ”Og tænk hvis hun vidste, hvad dette morgenbrød skulle igennem, inden det fandt vej til huset igen. Tænk hvilke birkes der ville rive sig løs.”   

Blandt det tidligere uudgivne materiale findes julekalenderen ”Jul og tak”. En juletekst fra Jacs menneskevarme pen sætter forventningsfulde læselys i modtagerns øjne, men teksten får desværre aldrig rigtigt julet sig lun. Det er som om historien om drengen Ronald og hunden Flikflaks december hviler lidt for meget på læserens julemave til selv at kunne fremtrylle stemningen; og burde den julesyngende spritter nede på bænken ikke, i et poetisk-samfundskritisk subplot, have vist sig at være Julemanden? (prøv O.L. Kirkegaards Mig og bedstefar – og så Nisse Pok med illustrationer af Ib Spang Olsen hvis De virkelig vil grov-jules).

Langt mere rammende er så barndomserindringerne i ”billedet flimrer over”, der uanstrengt rammer en charmerende, humoristisk naivisme. Fortælleren mindes fx da hans 7-årige, retarderede storebror uanmeldt forlader matriklen i Hvidovre for, med pitstop hos moster & onkel i Brøndby Strand, at gå hen til farmor & farfar i Tune-hede:

 ”Jeg husker mor komme hjem fra købmanden, for vi havde ikke fået telefon endnu. Politibilen holdt lige foran vores hus ... . Pludselig stod storebror i døren hos moster. Hvor er mor siger moster, hun er da derhjemme siger storebror. Jeg er tørstig, skal vi ikke drikke te som vi plejer. … Moster har sikkert haft ham hængene i luften, da hun er løbet ned til bussen.”

Over antologiens 390+ sider er det ikke alt, der rammer lige så meget plet, som man kunne ønske/forvente. Nogle af aviskronikkerne synes lidt prisgivet af den evindlige deadline, og visse steder lyder teksten som et skrabet demobånd med små ideer og ansatser, som har foldet sig mere sublimt ud i andre Jac-udgivelser. Men lider man ikke af en protestantisk læseetik, kan man snildt hoppe lidt rebelsk i teksten og tiden, og vid dette: Der er naturligvis meget og mest godt at hente i antologien, og undertegnede får svedige håndflader ved tanken om, at denne anmeldelse slet ikke er layoutet til at yde den noget nær fuld retfærdighed. Har De således taget et eller flere af de citerede passager til Dem, så anskaf endelig dette bind, der er rundet af en poetik, som rummeligt vil verden det bedste:

”Sproget må jo gerne svine til, for så svarer det jo bare til vores verden. … Derfor, for Deres egen skyld, gør oprør mod sproget, så får vi det største ind i denne verden. Lad os blive vikinger igen, og få det oprørte vand ind i vores alfabet.” 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.