Forklaring på Amerika af Mark Hertsgaard

Oprettet: 01.09.2003 - 08:00

Bog: "Forklaring på Amerika" af Mark Hertsgaard

Bogens forside

Med udgangspunkt i udlændinges indtryk af og meninger om USA og amerikanerne søger forfatteren at finde forklaringen på amerikanernes selvforståelse, deres syn på resten af verden og på USAs rolle

Forfatter: 
Mark Hertsgaard
Udgivet: 
2003
Forlag: 
Satellit
Sidetal: 
269
Lån bogen - Køb bogen

Efter 11. september er det blevet mere nødvendigt end nogensinde, både for amerikanerne selv og for resten af verden, at forstå, hvorfor Amerika (=USA) er, som det er.

Hvordan kan amerikanerne være så uvidende om andre lande, folk og sprog og alligevel være så skråsikre på, at de ved, hvad der er bedst for alle?
Hvordan kan de være så åbne, venlige og generøse som individuelle borgere og alligevel så arrogante og dominerende i udenrigspolitik?
Hvordan kan de være så dygtige til at sælge deres produkter over hele jorden og samtidig være så ligeglade med, hvad folk i andre lande mener om dem?

Spørgsmålene er Mark Hertsgaards; han er amerikansk journalist og forfatter og har sat sig for, kritisk og sønderrivende, at redegøre for det amerikanske paradoks: at være forhadt og elsket på én gang.
Det er ikke amerikanerne, men de amerikanske virksomheder, militæret og regeringen, der ophidser folk uden for Amerika, siger forfatteren. Det samme udland, som efterligner, fascineres af, beundrer USA, fordi det er et spændende, inspirerende og foretagsomt sted.

Mark Hertsgaard kritiserer de amerikanske medier for at være magthavernes talerør. Han kritiserer demokratiet og valgsystemet. Han kritiserer den voksende økonomiske ulighed i USA og kritiserer et land, som er miljømæssigt uansvarligt, og hvor seks ud af ti indbyggere er overvægtige eller direkte fede og ”lever af” underholdning. Og så sønderlemmer han den arrogante og grusomme udenrigspolitik, der giver tilbageslag på de forfærdeligste måder.

Amerikanernes primære problem er, at de ikke kan se, der er noget problem, og at de har glemt, hvad det egentlig var, landet skulle stå for. Blandt andet frihed og åbenhed. Og at USA i sin selvgodhed altid ved, hvad der er bedst uden at kende omverdenens sprog, historie, kultur eller geografi. Og de er også ligeglade!!

11. september skabte i det amerikanske folk en stemning af frygt, forvirring og patriotisme – forvirring, fordi de ikke forstod den kritik, der er kommet af USA i forbindelse med terrorangrebet. Forfatteren anbefaler USA at lytte, ellers stiger antiamerikanismen og faren for flere aktioner som 11. september, for enkeltlande kan ikke løse de store problemer alene.
”USA trænger til en revolution af værdier og tankesæt, én der husker, hvor vi kom fra.” siger Hertsgaard i sin bog. Det er efter hans opfattelse kun sådan en åndelig revolution, der kan redde landet fra et moralsk Ground Zero.

Bogen er essayistisk i sin form, meget let at læse, spændende, nuanceret og nådesløs, god at blive klog af. Det er bestemt et kæmpeplus at han selv er amerikaner og trods sin overvejende kritiske holdning ikke er blind for de muligheder, landet også står for.

Anbefales på det varmeste.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.