Forfatter-drømme af Danny Rødgaard

Oprettet: 21.06.2012 - 12:33

Bog: "Forfatterdrømme" af Danny Rødgaard

Bogens forside

Journalisten Mads er i sit livs krise - Hvem er han, hvad vil han med livet og hvordan er det lige man bliver forfatter?

Forfatter: 
Danny Rødgaard
Udgivet: 
2012
Forlag: 
EC Edition
Sidetal: 
225
Lån bogen - Køb bogen

Kan livet leves uden de katastrofer og krige der skaber de store og voldsomme følelser i mennesket? - Dansk forfatter søger svar på livets store spørgsmål på Balkan.

’Forfatterdrømme’ er debutroman af den danske forfatter Danny Rødgaard.
Danny Rødgaard og bogens hovedperson Mads minder meget om hinanden. De er begge journalister. Begge fra Silkeborg, har nogenlunde samme alder og har begge rejst meget i de tidligere Jugoslaviske lande. Desuden har de begge forfatterdrømme.

Om romanen er baseret på egne oplevelser skal være usagt. Men det er tydeligt at Danny Rødgaard har en stor viden og interesse om forholdene på Balkan, der giver bogen en spændende vinkel fra et område, vi ikke hører ofte om i dansk litteratur.

Hovedpersonen Mads er først i 30’erne og hans liv er gået i stå. Hans parforhold er gået i tomgang, han orker ikke at arbejde, men værst af alt kan han ikke komme i gang med at skrive den store samtidsroman, han længe har drømt om at skrive.

Værre er det at vennen Lars har fået udgivet en roman der er blevet rost til skyerne og sælger godt. Mads er for jaloux til at glæde sig på vennens vegne, og deres venskab er i opløsning.

Som ung havde Mads et kortvarigt men meget lidenskabeligt forhold til bosniske Svetlana. Siden har han ofte tænkt på Svetlana, og da livet i Danmark ændrer sig markant, beslutter han at tage til Sarajevo for at opsøge Svetlana igen.

Det bliver en tur der vender op og ned på Mads’ liv, og gør ham til et nyt og anderledes menneske. Både på godt og ondt.

Mads er en drømmer. Han har ikke styr på sit eget liv, men tænker alligevel meget over det meningsfulde i tilværelsen.

Han misunder Svetlana og hendes landsmænd for deres lands historie med flere krige. Det giver en anden form for sammenhold og en anden tilgang til at leve, når man har set døden i øjnene. Det er noget andet end leverpostejsfarvede Danmark.

Men er et fredeligt land uden en voldelig historie virkeligt værre end et land hvor tidligere krigsfjender nu skal leve sammen som fredelige naboer?

’Forfatterdrømme’ er en eftertænksom bog skrevet i et let og flydende sprog. Kan anbefales til læsere der gerne vil have lidt litterær dybde på deres boghylde

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.