Forelskelser af Javier Marias

Oprettet: 07.10.2014 - 10:01

Bog: "Forelskelser" af Javier Marías

Bogens forside

Hver morgen spiser Maria Dolz morgenmad på en lille cafe i Madrid. Over maden betragter hun det lykkelige ægtepar Deverne, der også er faste gæster.

Forfatter: 
Javier Marías
Oversætter: 
Iben Hasselbalch
Udgivet: 
2014
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
363
Lån bogen - Køb bogen

Litterær og ordrig spansk roman om forelskelsens væsen og dilemmaer er en stor læseoplevelse for den trænede, tålmodige læser.

Javier Marias Forelskelser foregår i Madrid, hvor den forlagsansatte Maria Dolz hver dag spiser morgenmad på den samme cafe som ægteparret Deverne, Miguel og Luisa. Hun kender ikke parret, men beundrer dem på afstand og gør sig sine forestillinger om deres liv og samvær. En dag bliver Miguel brutalt myrdet på åben gade af en tilsyneladende sindsforvirret mand. Luisa og Maria taler sammen for første gang, og via Luisa møder Maria den besnærende Javier.

Javier og Maria indleder et forhold. De kan bruge timer på at diskutere problemstillingerne i Balzacs bog Oberst Chabert, ligesom Maria kan bruge timer på at gruble over Athos fra De tre musketerer, der i affekt dræber sin elskede hustru, da han opdager, at hun bærer liljebrændemærket, eller hun kan filosofere over bestemte vendinger fra Shakespeares Macbeth. I det hele taget er det en roman med mange ord. Handlingen er som sådan simpel nok, men den er garneret med filosofiske og moralske diskussioner, tanker, formodede tanker og refleksioner.

Hvor Maria er forelsket, er Javier mere reserveret og forbeholden. Javier sætter dagsordenen, og Maria er konstant usikker på, om hun nu har set ham for sidste gang. Maria har på fornemmelsen, at Javier elsker Luisa, og måske har han ligefrem haft en finger med i spillet i forhold til at skaffe sin ven Miguel af vejen for til sidst at få hende selv. Kærlighedens evige dilemma: Hun elsker ham, som elsker en tredje, eller omvendt. Kærlighedslivets sårbarhed og forelskelsens ihærdige altfortærende flamme. Den forelskede tolker og vejer hver handling og hver udtalelse fra den elskede, hver afvigelse og hver gentagelse, beroliger sig selv og bedrager sig selv, men er samtidig smerteligt bevidst om kendsgerningerne.

Maria fortæller historien set i bagklogskabens klare lys, men kun langsomt løftes sløret for hele intrigen. Til slut står Maria med stor viden, og hendes forvaltning af denne viden kan få vidtrækkende konsekvenser. Kan hun handle uden at være i sine følelsers vold, eller vil hun som i Macbeth, De tre musketerer eller Oberst Chabert lide eller påføre andre lidelse i forelskelsens flammegreb?

Javier Marias er en af Spaniens største forfattere, og han er oversat til mange sprog. Herhjemme kender vi ham fra en lille håndfuld oversatte romaner, blandt andre Et hjerte så hvidt og Oxford.

Det er en roman, der kræver noget af sin læser, og som kun langsomt løfter sløret for plottets rette sammenhæng. Der er gjort brug af lange knudrede sætningskonstruktioner og mange filosofiske overvejelser. En stor læseoplevelse for den trænede, tålmodige læser.

Originally published by Maria Bjornsdottir, Litteratursiden.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.