For min søsters skyld af Jodi Picoult

Oprettet: 12.07.2005 - 12:05

Bog: "For min søsters skyld" af Jodi Picoult

Bogens forside

Den 13-årige Anna er sat i verden af kærlige forældre, genetisk udvalgt til at kunne levere "reservedele" til sin leukæmiramte storesøster Kate - Da hun siger stop, vælder hele familiens kaoti

Forfatter: 
Jodi Picoult
Oversætter: 
Mette Egerod
Udgivet: 
2005
Forlag: 
Aschehoug
Sidetal: 
430
Lån bogen - Køb bogen

En medrivende roman om et aktuelt og kontroversielt emne – nemlig donorbørn. Det er ganske enkelt en fremragende bog, der er meget svær at lægge fra sig – en rigtig "pageturner".

Hvor langt er det moralsk acceptabelt at gå, når det gælder om at redde sit barn? Har forældre lov til at sætte et barn i verden, for at det skal fungere som en slags reservedelslager for en ældre søster eller bror med en livstruende sygdom? Og hvordan føles det egentlig at vide, at man udelukkende er født med det formål at skulle redde sin storesøster? Det er nogle af de spørgsmål, denne tankevækkende roman rejser.

Anna på 13 år har, så længe hun kan huske, vidst, at hendes forældre valgte at føde netop hende, fordi hun havde de gener, der passede til storesøsteren, Kates. Hun lider af en sjælden form for leukæmi og har brug for blodplasma, knoglemarv mm., og derfor er Anna genetisk programmeret til at være organdonor for sin syge søster.

Som 13-årig har Anna tilbragt lige så stor en del af sit liv på hospitalet og været igennem næsten lige så mange operationer som søsteren Kate. Nu forlanger forældrene, at Anna donerer sin ene nyre til Kate, og det får Anna til omsider at sige fra. Hun henvender sig til en advokat og sagsøger sine forældre for at få retten til at bestemme over sin egen krop.
Der er naturligvis ikke nogen endegyldig løsning på Annas problem. Noget svar på, hvad der er etisk og moralsk forsvarligt, får man ikke – det er op til læseren selv at tage stilling, men romanen er et væsentligt indlæg i debatten om donorbørn. Forfatteren har valgt at konstruere romanen, så man ikke blot ser sagen fra Annas synsvinkel, men sådan at alle de implicerede kommer til orde. Det virker mere troværdigt, end hvis historien kun var set gennem Annas øjne, og sagen bliver således belyst fra mange sider. Og så har romanen den mest hjerteskærende slutning, jeg længe har læst. Man skal da være gjort af sten for ikke at knibe en tåre …

De to andre romaner, "Anklaget" og "Simpel sandhed", som forfatteren har fået oversat til dansk, er bestemt også værd at læse.

Oversat af Mette Egerod. Aschehoug, 2005. 430 sider. Kr 229,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.