Føtexsøen af Lone Aburas

Oprettet: 20.04.2009 - 11:28

Bog: "Føtexsøen" af Lone Aburas

Bogens forside

Lene har en egyptisk far og en dansk mor, så hendes barndomserindringer er lidt anderledes -  Det er hendes dagligdag til gengæld ikke, hun er kassedame i Føtex og har en drøm om at blive forfatter

Forfatter: 
Lone Aburas
Udgivet: 
2009
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
168
Lån bogen - Køb bogen

Livet som kassedame i Føtex, opvæksten i et dansk-egyptisk hjem og drømmene om at blive forfatter er ingredienserne i den sjove cocktail, som udgør debutromanen ’Føtexsøen’.

Lene er en ung kvinde, som lever et på mange måder ordinært liv, hvor hun balancerer mellem forskellige kulturer og samfundslag:

- den kulturkløft det er at vokse op i Høje Tåstrup med en egyptisk far og en dansk mor. Når faren tilmed ejer en grillbar og langer svinekød over disken, ja så bliver man uundgåeligt genstand for megen morskab og kritik fra venner og lokale muslimske ”domsmænd”. Tillige sælger faren også paraplyer og andet gejl i grillbaren, som mest af alt er en ynkelig underskudsforretning, men dog fortsætter på grund af farens stolthed og stædighed.

- dannelsesrejsen til familien i Egypten, hvor det forventes, at man lærer arabisk: ”Der lå unægtelig et pres på mig. At jeg skulle forsøge mig på arabisk. Lære et nyt ord hver dag. Når familien var samlet, kunne onkler og andre slægtninge finde på at holde forskellige genstande op foran mig for at teste min viden.”

- en kæreste som synes, at man er for depri at omgås og en vennegruppe med forholdene og uddannelserne i orden, som får en til at føle sig anderledes og underlegen, fordi man er droppet ud af RUC for at arbejde i Føtex.

- lortejobbet i Føtex som kassedame, som egentlig bare skulle have været midlertidigt, mens man skriver. Lene drømmer nemlig om at blive forfatter men har fået fem afslag om optagelse på forfatterskolen. Ja seneste afslag indeholdt tillige fem klovneansigter. Det kan være svært at stå ved ens drømme og ambitioner i den litterære retning, når man snakker om hårfarve, kassedifferencer og mænd alt imens man ryger smøger på personalerampen bag Føtex. Sidstnævnte scenarie giver mindelser om Helle Helles forfatterskab.

Hele herligheden fortælles med ungdommeligt overskud, humor og charme om det at finde sin identitet. Lone Aburas serverer en dejlig tragikomisk cocktail af lav-, fin- og multikultur, og man er godt underholdt hele vejen igennem. Fin debutroman!

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.