Fem fortællinger om rock af Thorstein Thomsen

Oprettet: 01.10.2004 - 08:36

Bog: "Fem fortællinger om rock" af Thorstein Thomsen

Fra 13 år

Forfatter: 
Thorstein Thomsen
Forlag: 
Borgen
Sidetal: 
102
Lån bogen - Køb bogen

Er gennemsyret af forfatterens egne oplevelser som barn og ung i en turbulent tid; hans glæde ved musikken gives gerne videre til dem der vil tage imod.

Kender du Køffer? Altså Køffers Kingsize? Ikke? Det var ellers et ret berømt rockband dér engang i 70’erne med en del medieopmærksomhed! Nåå ”berømt” er måske ikke den helt rigtige betegnelse for dette fænomen, som tiltrak sig en del presseomtale. ”Berygtet” er snarere den rette etiket at klistre på begivenhederne som klæbede sig til Køffers Kingsize og deres uforlignelige sceneoptræden, som ikke siden er forsøgt efterlignet.

Spørger man sig selv ”hvorfor?” er svaret at hente i den lille novellesamling af Thorstein Thomsen med titlen ”Fem fortællinger om rock”, som på underholdende vis i en række forskellige episoder med fokus på vekslende personer beretter om den spirende musikudfoldelse i det sprudlende
musikmiljø i Lyngby og omegn.

Forfatteren Thorstein Thomsen har nemlig også en fortid som musiker i netop Lyngby sammen med bl.a. C.V. Jørgensen, Per Wium, Ivan Horn, Peter Viskinde, Charlatan, Blues Addicts m.fl.
I de fem fortællinger får vi et indblik i diverse pubertets-overvejelser og –oplevelser sat ind i en eller anden musik-sammenhæng hvad enten det er med udgangspunkt i selve det at udøve musik, sælge indspillet musik og dertil hørende apparater eller blot musik som oplevelses-objekt.

Her er skoledrenge med store (for store) drømme om at blive funklende stjerner på de store scener – eller i det mindste blot imponere klassens smukke pige !
Eller hvad med skolepiger med fritidsjobs i den lokale Musik Butik, hvor den ellers forstående og flinke chef ta’r sig nogle friheder.
For ikke at tale om den forretnings-mindede søn ( i modsætning til faderen), der med utraditionelle midler stabiliserer familiens skrantende økonomi.

”Fem fortællinger om rock” fra 1981 er uden tvivl gennemsyret af forfatterens egne oplevelser som barn og ung i en turbulent tid. Hans glæde ved musikken gives gerne videre til dem der vil tage imod. Og det er vi heldigvis mange der gerne vil.

Borgen, 1981, 102 sider

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.