Et yndigt land af Åke Edwardson

Oprettet: 17.09.2007 - 12:06

Bog: "Et yndigt land" af Åke Edwardson

Bogens forside

Krimi - Tre mænd myrdes i en kiosk i en forstad til Göteborg med ansigterne bortskudt. Handlede det om narko, flygtningesmugling eller noget endnu værre?

Forfatter: 
Åke Edwardson
Oversætter: 
Søren Vinterberg
Udgivet: 
2007
Forlag: 
Fremad
Sidetal: 
332
Lån bogen - Køb bogen

Ottende krimi med kriminalkommissær Erik Winter fra Gøteborg. Stadig velfortalt og indsigtsfuld, men med endnu langsommere kadence end før.

Tre unge mænd med indvandrerbaggrund bliver fundet skudt på klos hold i en døgnkiosk i en slummet forstad til Göteborg, og kort tid efter findes den ene mands kone også myrdet.

Kriminalkommissær Erik Winter leder efterforskningen af sagen, som går umådeligt trægt. Ingen i forstaden har lyst til at tale med politiet, slet ingen. Ingen har set noget, ingen har hørt noget, ingen ved noget. Alle er tavse og skeptiske.

Erik Winter og hans kriminalbetjente er gennemgående personer i Åke Edwardsons politiromaner, og de skildres flot og overbevisende. Den reserverede Erik Winter selv med overklassemanerer og forfinet smag har udviklet sig gennem serien, som man klart anbefales at læse i rækkefølge.

At ingen i indvandrerforstaden vil tale med politiet, gør opklaringsarbejdet til en langstrakt affære, hvor politifolkene igen og igen prøver at bryde muren af tavshed og fjendtlighed. Politiet afprøver hypoteser om narkokriminalitet, prostitution og menneskesmugling, og lidt efter lidt får de hul på sagen, og menneskelige tragedier oprulles.

Hvis man tidligere har syntes, at Edwardson skriver i en langsom og underforstået stil, har den fået endnu et nyk denne gang. Dialogen er intens og ultrakort, nærmest staccato, og Erik Winters indre dialoger kræver en koncentreret læser.

Erik Winters harmoniske privatliv glider ud og ind mellem siderne, men han har fået nogle ildevarslende fysiske symptomer, der kunne tyde på krise i næste bind.

Der er fortfarende mange læsere til Åke Edwardsons gode kriminalromaner i hans karakteristiske stil.

Oversat af Søren Vinterberg.  Fremad, 2007. 332 sider

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.