Et ægteskabs mangel på juridisk skarphed af Olga Grjasnowa

Oprettet: 08.02.2017 - 15:50

Bog: "Et ægteskabs mangel på juridisk skarphed" af Olga Grjasnowa

Bogens forside

Balletdanseren Leyla og lægen Altay har indgået et proformaægteskab. Hun er til kvinder. Han er til mænd.

Forfatter: 
Olga Grjasnowa
Udgivet: 
2015
Forlag: 
C&K
Sidetal: 
235
Lån bogen - Køb bogen

Lige i skabet. Olga Grjasnowas roman giver interessante vinkler på køn, seksualitet og nationalitet og sætter vores heteronormative værdier til debat.

I Bartholomaeus Anglicus’ leksikon De proprietatibus rerum fra 1250, kan man erfare, at hvis en krokodille finder et menneske ved flodbredden, vil den først græde over ham og derefter sluge ham. Varianter af denne historie er der mange af. Forsiden af Olga Grjasnowas bog forestiller et nøgent par i missionærstilling, der langsomt forvandles til en krokodille. Suppleret med romanens fantastiske titel, har du nok en anelse om, hvad romanen handler om. Og ellers hjælpes du også på vej med prologens Woody Allen citat fra ’Mig og Annie’ om ægteskabets irrationelle og absurde natur: ”I guess we keep going through it because most of us need the eggs”.

Leyla er balletbarn ved Bolstojteatret i Moska. Sex eksisterer ikke i den sovjetiske offentlighed, hverken den såkaldt normale eller den perverse. Det er på ingen måde længe siden, man betragtede homoseksualitet som en sindssygdom. På den baggrund har hun sine første seksuelle erfaringer med en pige. De kaldes til samtaler på skolen, for de må forstå, at kønslig omgang mellem piger er unaturlig. Disse oplevelser står i skærende kontrast til skolens disciplinære undervisning og kropsdyrkelse (sult, vabler, deformiteter og spisevægring) og en alt andet end naturlig behandling af de unge pigekroppe.

Som voksen gifter balletdanseren Leyla sig med lægen og landsmanden Altay, som er til mænd. Sammen flytter de til Berlin og lever et friere liv, hvor de hver for sig udfolder deres interesser og begær. Deres ægteskab er på mange måder lykkeligt, trods manglen på juridisk skarphed, og overfor familien giver de indtryk af at være en normal familie. Der er langt fra Berlin til forældrene i Moskva og Baku i Aserbajdsjan, så det lykkes forbløffende godt. De behandler hinanden med ømhed, og Altay elsker at sove hos sin kone. Leyla får en affære med den excentriske amerikaner Jojoun, som Altay har svært ved at acceptere. Trekløveret bryder op fra Berlin og vender tilbage til Baku og den verden, Leyla og Altay er vokset op i.

Tilbage i Baku er de fleste kvinder på Leylas alder gift og har børn. ”En hær af ulykkelige Madame Bovaryer”, ydmyget og mishandlet på forskellig vis. Altay opsøger hemmelige homoklubber og får et hedt kærlighedsforhold, mens Leyla kommer i karambolage med loven og møder det korrupte system. Samtidig fornemmer familien ægteskabets udfordringer og Leylas mor, Salome, får en central stemme i romanen:

”Husmødre, der tilpasser sig, er altid de lykkeligste. Om du så tror det eller ej. Ægteskabet gør alle ulykkelige. Tag det ikke personligt. Selv om man ikke havde tendens til jalousi i forvejen, så bliver man uvægerligt besiddende i ægteskabet. Man vil altid eje den anden. (…) Menneskets vigtigste opgave er at holde ægteskabet ud. ” Leyla så på sin mor, som om hun morede sig. Denne fortsatte: ”Hvad skal jeg sige, i begyndelsen tror to mennesker altid, at de får held til noget enestående, noget, som ingen andre har klaret før dem. Men ægteskabet er i sig selv en anakronisme, selv de lykkeligste af dem. ”

Og hvad skal Leila stille op?! Fortsætte og huske historien om æggene og æg(te)skabet. Hvad mon det ender med?

Den tysk-aserbajdsjanske stjerneforfatter Olga Grasnowa, der debuterede med Russeren er en, der elsker birketræer, kom selv til Tyskland som jødisk flygtning fra Aserbajdsjan, da hun var barn. Hun beskæftiger sig i begge sine bøger med, hvordan vi skaber minoriteter på baggrund af nationaliteter og seksuel orientering. På Leylas bogreol står Judith Butlers bøger og Susanne Brøggers ’Fri os fra kærligheden’.

Dette er en god roman at blive klogere af, og den er både udfordrende og underholdende. Karaktererne har desværre en mangel på personlig skarphed og kunne være udfoldet lidt mere. Det bliver de forhåbentlig.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.