Ensomhedens brønd af Radclyffe Hall

Oprettet: 01.09.2008 - 12:06

Bog: "Ensomhedens brønd" af Radclyffe Hall

Bogens forside

Tragisk skildring af en lesbisk kvinde i England i begyndelsen af dette århundrede

Forfatter: 
Radclyffe Hall
Oversætter: 
Vera de Journel
Udgivet: 
1964
Forlag: 
Jespersen & Pio
Lån bogen - Køb bogen

Rørende og sørgelig beretning om en homoseksuel kvindes skæbne i starten af det 20. århundrede.

Anbefalet af bibliotekar Susanne Vedel Skaaning, Hedensted Bibliotekerne

Nogle mennesker lever simple liv uden for mange dikkedarer Andre udsættes for eller udsætter sig selv for udfordringer, der sætter dybe ar på sjælen, men også udvikler én. Alt efter hvor tro du vil være mod dit følelsesliv og din drift kan valget være en indre eller en ydre storm. En indre, hvis du vælger at undertrykke dine følelser. En ydre, hvis du vælger at erkende dem, fordi samfundet fordømmer dig.

Stephen, hverken pige eller dreng, men en vanskabning set gennem samfundets briller i starten af det 20. århundrede. Hun kan ikke fornægte sin homoseksuelle natur, som er en vederstyggelighed. Det er i hvert fald sådan det fremlægges i denne roman. Derfor bliver hendes liv en ydre storm.

Forfatteren selv var homoseksuel og blev med denne roman et forbillede for mange i samme båd. På den tid romanen udkom, var der ikke udkommet ret meget sammenligneligt, og derfor var den noget specielt. Selvfølgelig vakte den furore, men det er vel ikke usædvanligt, for hvor mange samfundsminoriteter har ikke skulle slås for deres berettigelse? Og hvor mange slås stadig mod intolerance og fordømmelse? 

Vi følger Stephen, fra hun er en lille pige, der bliver tvunget til at gå i kjoler, selvom hun meget hellere vil klædes i bukser. Hun gider ikke lege med dukker. Til gengæld er hun super dygtig til at ride og til at fægte. Den eneste, der til dels forstår hendes sammensatte natur, er hendes kære far. Han ved, der er noget anderledes ved Stephen, men han elsker hende ikke desto mindre. Hendes mor kan til gengæld ikke forlige sig med sin datters skæbne. Hun skubber derfor Stephen væk fra sig, allerede mens hun er et lille barn. Sådan vokser Stephen op med kærlighed og had side om side.

Der er ikke noget at sige til, at titlen på bogen er ‘Ensomhedens brønd’. De fleste forstår ikke Stephen og dem der gør, bekender ikke kulør. Hun har absolut ingen at tale med. Trøst finder Stephen hos sin hest, Raftery, som accepterer hende, som hun er. Dyr fordømmer ikke naturen, men vi mennesker gør.

I voksenlivet møder hun andre, der som hun selv falder uden for samfundets normer. De bliver i dén grad fremstillet som groteske og mærkelige. Det Stephen gerne vil er at leve et normalt liv med accept af den person, hun er og derfor falder hun også uden for blandt disse mennesker. Selvom de, i forhold til drifter, deler samme skæbne som hende, gør de alskens krumspring for at overleve deres skæbne f.eks. ved slå sig på flasken eller leve et udsvævende liv.    

Jeg får en klump i halsen, når jeg tænker på denne bog. Den er dybt sørgelig og derfor også fantastisk. Den rører ved min retfærdighedssans, for det er da absolut ikke retfærdigt, at et menneske skal leve sit liv med en følelse af at være forkert. Uanset om det er en højere magt eller tilfældighederne, der har skabt os - kan der så være tale om, at nogle mennesker kan være forkerte? Det er naturens mangfoldighed, der udfordrer os mennesker og får os til at vokse og gro i vores indre og ydre liv.

Ti år skulle der gå, fra jeg fik ‘Ensomhedens brønd’ anbefalet, til jeg fik den læst. Jeg er oprigtig taknemmelig for, at jeg huskede titlen i alle disse år.

Hall, Radclyffe: 'Ensomhedens brønd'. Oversat fra engelsk af Vera de Journel efter 'The well of loneliness'. - 8. oplag. - Jespersen & Pio, 1964

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.