Enhver lighed af Renee Knight

Oprettet: 04.09.2015 - 11:27

Bog: "Enhver lighed" af Renée Knight

Bogens forside

Catherine Ravencroft gemmer på en hemmelighed, som kun hun kender. En dag finder hun en bog, der afslører hemmeligheden. Hvordan kan det gå til?

Forfatter: 
Renée Knight
Oversætter: 
Lotte Kirkeby Hansen
Udgivet: 
2015
Forlag: 
Hr. Ferdinand
Sidetal: 
337
Lån bogen - Køb bogen

Hvor godt kender vi i virkeligheden vore nærmeste? Ser vi blot det, vi ønsker at se? ’Enhver lighed’ er en pageturner fuld af snedige twists og overraskelser lige til sidste punktum.

Catherine er en succesfuld kvinde med prestigefyldt job og et godt familieliv. Men hun gemmer på en frygtelig oplevelse fra fortiden, som vil ødelægge hendes familie, hvis den kommer for dagen. Ingen ved eller kan på nogen måde vide hvad som skete, da hun var ung mor. Alle spor er slettet – tror hun.

En aften ligger en ny, men ukendt bog på natbordet. Efter kort tids læsning må Catherine med rædsel se fortidens hændelser beskrevet sort på hvidt. Men hvem er forfatteren? Catherine er i panik og prøver desperat at få styr på situationen. Lidt efter lidt må hun indse, at en uhyggelig jagt er i gang, styret af hævnmotiver og had mod Catherine.

Men hvem er Catherine egentlig? Er hun nu også den gode hustru, den elskelige mor?

Renee Knight har konstrueret et genialt og svimlende plot – fuldstændigt umuligt at gennemskue. Jeg blev taget ved næsen lige til det sidste, og sikke herligt det var. En sand fornøjelse at læse en thriller med hjerne og en sproglig komposition, som til fulde får paranoiaen til at brede sig. Som læser blev jeg sat på prøve utallige gange – jeg tog ting for givet, som ikke var der: Bedst som jeg forventede og mente at læse en bestemt synsvinkel, var det i virkeligheden en anden stemme, som havde ordet. Og netop den fornemmelse får det til at krybe ned ad ryggen: Intet er hvad det udgiver sig for, hverken for læseren eller romanens hovedpersoner.

’Enhver lighed’ er en sand ”chiller thriller”, og et must read for læsere af ’Kvinden der forsvandt’ af Gillian Flynn, ’Elizabeth er forsvundet’ af Emma Healey, og ’Kvinden i toget’ af Paula Hawkins.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.