Englen i Groznyj af Åsne Seierstad

Oprettet: 25.02.2008 - 13:06

Bog: "Englen i Groznyj" af Åsne Seierstad

Bogens forside

Den norske journalists beretninger fra dagliglivet i det krigshærgede Tjetjenien, ikke mindst om børnenes vilkår og skæbne

Forfatter: 
Åsne Seierstad
Oversætter: 
Peter Nielsen
Udgivet: 
2008
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
364
Lån bogen - Køb bogen

Åsne Seierstad har skrevet en næsten ubærlig bog fra en af verdens glemte krige. Beskrivelsen af krigens rædsler er ikke til at holde ud, men alligevel griber bogen én dybt

Bogen er skrevet i et forrygende godt sprog, og personernes skæbner er gribende, men jeg havde alligevel svært ved at glæde mig til at læse bogen færdig. Så meget had og grusomhed samlet i et lille, bjergrigt land i Kaukasus er svært at kapere i lille, trygge Danmark. Endnu sværere er det at forstå hvorfor hele verden har valgt at lukke øjnene for forholdene i landet.

Tjetjenien er på mange måder et land, det heller ikke er nemt at holde af; blodhævn er den foretrukne måde at løse konflikter på, og kvindernes rettigheder er næsten ikkeeksisterende. Som om det ikke var nok, betød den første krig i 90´erne at den mest fundamentalistiske udgave af islam fik indpas takket være unge, arabiske krigere. Desuden holder Rusland Tjetjenien i et jerngreb og har sat deres egen marionetregering ind med en latterlig despot som præsident. Så der er ikke meget håb for Tjetjenien.

Næsten alle journalister bliver forment adgang til landet. Alligevel lykkedes det Åsne Seierstad at komme ind i landet forklædt som tjetjensk kvinde og få ophold på et hjem for gadebørn. Her møder hun 'Englen fra Groznyj', en kvinde der forsøger at give gadebørnene en nogenlunde tålelig tilværelse. I bogen møder vi flere af børnene der fortæller om deres grufulde skæbne. Alle personerne i bogen har dybe sår på sjælen, så mange at man kan frygte at der aldrig bliver fred i Tjetjenien, for hadet vil gå i arv til børnene.

Bogen efterlader ikke læseren mange håb, heller ikke for Rusland hvor Åsne Seierstad besøger nogle af de russiske ofre for krigen.

Der har været en del debat om Åsne Seierstads bøger, og flere eksperter har påpeget små faktuelle fejl, men der er ingen tvivl om at det er en vigtig bog Åsne Seiersted har skrevet. Det kan godt være at der er småfejl i bogen, som generer eksperterne, men vi andre almindelige læsere kan læse en spændende, meget velskrevet bog om krigens rædsler og om de spinkle håb der trods alt findes overalt.

Åsne Seiersted har tidligere skrevet bl.a. "Boghandleren i Kabul" og "Hundrede og én dag".

Oversat fra norsk af Peter Nielsen efter 'De krenkede'. Gyldendal, 2008. 364 sider.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.