Hidtil bedste bog af Don Delillo udgivet på dansk.
Man kan ikke sige, at Don Delillo overgår sig selv med sin nye bog Englen Esmeralda, som netop er udgivet på forlaget Per Kofod, for bogens ni fortællinger har alle tidligere været trykt før, den første i 1979 og den sidste i 2011. Men der er ingen tvivl om, at det er det mest læservenlige, som Don Delillo har skrevet, idet han jo normalt er ret svært tilgængelig. Derfor kan måske netop denne bog være med til at øge interessen for Don Delillos øvrige forfatterskab.
Bogen består som sagt af ni noveller, i hvilke vi kommer vidt omkring. Det er svært at sige, hvilken historie, der er den bedste, men det er nok et godt valg, at det er Englen Esmeralda, der giver navn til hele samlingen. Den handler om en nonnes hjælpearbejde i et af New Yorks slumkvarterer og er en mesterlig fortælling. Herefter begiver vi os ind i så forskellige miljøer, at man kan undres over, at en person, kan skrive om så forskellige emner med samme succes.
Man griber sig selv i at spekulere på, hvad slags mand Don Delillo er. Er han katolik, kommunist, eller måske hård forretningsmand? . Han er i hvert fald af Italiensk herkomst og er opvokset i bydelen Bronx, og så er der nok en del af alt det andet i ham.
Og så er han ligesom sin kollega Paul Auster, som i øvrigt har ham som forbillede, meget intellektuel, så der er mange fremmedord samt hentydninger til klassisk kultur. Dette gør dog ikke historierne svære at læse, men i en af novellerne misser man vist nok en hel del af pointerne. Det drejer sig om novellen ”Hammer og segl”, der handler om en flok mænd, der er fængslet for økonomisk kriminalitet. En af deres fritidsfornøjelser er at se en børneudsendelse, hvor en af de indsattes to døtre kommenterer de økonomiske forhold. Novellen er skrevet i 2009, så alt det, som der omtales husker vi fra avisoverskrifterne. Et sted leger forfatteren i bedste postmodernistiske stil med ordene, så det græske ord for tak ”Efharisto” bliver til F. Harry Stove. Er F. Harry Stove en fiktiv person, eller er jeg gået glip af en finte? . Bogen er ypperligt oversat, og selvfølgelig også godt skrevet af Don Delillo
Jeg havde lyst til at fortælle lidt om hver enkelt historie, for de har virkelig betaget mig, men jeg vil i stedet for opfordre alle til at gå i gang med bogen. Der er meget tankevækkende stof i hver enkelt novelle, hvor Don Delillo kommer rundt omkring mange af livets aspekter.
smag på bøgerne – en bid om dagen
Kære Kaj Hansen
Sikke en dejlig anmeldelse - og mange tak for de pæne ord om min oversættelse af DeLillos bog. Det var en fantastisk spændende og udfordrende oversættelse at lave, fordi DeLillos sprog er så specielt som det er. Det betyder meget for mig at læse, at det tilsyneladende er lykkedes for mig. Venlig hilsen Rasmus Hastrup
Jeg har fundet ud af det. I min anmeldelse af Englen Esmeralda af Don Delillo luftede jeg min uvidenhed med hensyn til om en person i historien ”Hammer og segl” ved navn F. Harry Stowe var fiktiv eller en virkelig person. Der hentydes i historien til en virkelig person, ved jeg nu.
En græsk kone var så glad for efter 45 år med barnløshed omsider at få en søn, at hun kaldte ham Ευχαριστω hvilket betyder tak og udtales ”Efharisto”. I slutningen af 1800-tallet ankom sønnen så, som immigrant til Amerika, og da han på Ellis Island af myndighederne blev spurgt om sit navn, opfattede de det som F. Harry Stove, som blev noteret og herefter blev hans navn. For sjov foreslog en embedsmand, at der så skulle tilføjes lidt mere, så det kunne lyde som et navn på en engelsk adelsmand, så Den græske immigrant, kom så til at hedde F. Harry Stove-Polly, og under dette navn blev han kendt i hele USA for sine filosofiske tanker.
Det ses altså, at det er med Don Delillo som med Paul Auster således, at man kan få indsigt i mange ting, hvis man undersøger de hentydninger der er så mange af i deres bøger
Nu sidder jeg her med en spritny udgave af "Englen Esmeralda", købt - og betalt - hos den ene af 3 boghandlere i min by. 279 kr. Det er din skyld Kaj H. Den anmeldelse du skrev her, gjorde mig nysgerrig og klar over, at det var NU jeg skulle tage mig sammen til at lære Don delillo at kende. Jeg kendte ham af navn, men har aldrig læst ham. Så tak fordi du kom med en anledning til igen at købe en bog. Det er og bliver en god fornemmelse at sidde med en ny bog i hånden. Bøger kan man ikke få for mange af,vel?
Du hører fra mig, når jeg har læst den.
Svar til Moldt.
Det er dog de utroligste ting, som man bliver beskyldt for at være skyld i. Nå spøg til side, det du skrev glæder mig, for det er altid rart, når der er respons på det, man skriver. Nu håber jeg ikke, at du bliver skuffet, og jeg glæder mig til at høre, hvad du mener om Englen Esmeralda.
Jeg har det som dig. Noget af det bedste jeg ved er, at bringe en ny bog hjem.(og så må den for den sags skyld gerne være gammel)
Venlig hilsen.
Kaj.
Der var ventetid hos tandlægen, som jeg havde en tid hos i dag. Heldigvis havde jeg min nye bog: "Englen Esmeralda" med og nåede at læse første fortælling: Skaberværk.
Nu vil jeg spørge om du har noget bud på hvad Ruperts (chaufførens) sølvmedalje betyder? Den nævnes to gange og hos en sådan forfatter er det nok ikke tilfældigt?
Det er en fin fortælling. Helt båret af sproget, som tegner stemninger både menneskene imellem - og i naturen.
Til moldt: Du har helt ret i, at Don Delillo ikke skriver noget, som ikke er gennemtænkt. Men jeg tror ikke, at det med medaljen har en særlig betydning. Jeg tror, at det indgår i beskrivelsen af Rupert ligesom det med langt ansigt og mellemrum mellem tænderne. Men jeg kan tage fejl. Bogen er jo skrevet i USA, og som jeg skrev i min anmeldelse, så kan der sagtens være finter, som vi her i Danmark ikke forstår.
Jeg tænker også tit på, at det er mærkeligt, at en fynsk bondetamp som jeg, kan være optaget af noget, som skrives af de to forfattere Paul Auster og Don Delillo. Jeg har jo intet til fælles med dem. De har levet hele deres liv i New York i en atmosfære, som ligger langt fra min tilværelse. Men alligevel synes jeg, at jeg forstår dem, og jeg synes, at det, de skriver, siger mig en hel del, selv om jeg måske en gang imellem misser noget eller måske ligefrem misforstår noget. At det er således, tager jeg som et tegn på deres storhed som forfattere. Jeg kan overhovedet ikke nikke genkendende til noget i novellen ”Skaberværk”. Jeg har kun få gange været ude at flyve og har aldrig været på en tropeø, men alligevel ser jeg det hele for mig og fornemmer hele stemningen. Det er da fantastisk. Jeg tror, at det er fordi Don Delillo når det gælder det alment menneskelige rammer noget, som vi alle kender.
Du har sikkert ret i, at det "kun" er med for at beskrive Rupert. Men så kom jeg til at tænke på, hvad et ord kan betyde, for hvordan ville vi have læst det, hvis der havde stået "guldmedalje". Ville man så have lagt en betydning - og en anden betydning end sølvmedalje - i det? Han kunne ikke køre rundt med en guldmedalje på brystet uden man ville lægge en betydning i det, kunne han? Og man tænker anderledes når det "kun" er en sølvmedalje? Og en tredie, hvis det nu var en bronzemedalje. Ja, det er et lidt "langt ude" spørgsmål, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor medaljen er af sølv og hvad det ville have gjort ved læseren, hvis det nu havde været guld eller bronze. Hvis du nu synes at vi nærmer os petitesser, så må du bære over.
Men altså igen...... hvorfor i det hele taget en medalje? Rupert er den, der kører frem og tilbage - fra hvad og til hvad?
Til moldt.
Jeg tror stadig på min udlægning af det med medaljen, men jeg kan godt se det rigtige i det, du skriver. Beskrivelsen af Rupert ville have været anderledes, og helt forkert, hvis der havde stået, at han havde båret en guldmedalje. Det ville også virke sært, hvis han var beskrevet som en, der havde hugtænder. Don Delillo har efter min mening beskrevet Rupert lige nøjagtigt således, at vi kan se ham for os, og tro på ham.