En ræv bag øret af Mikkel Wallentin

Oprettet: 02.04.2007 - 12:06

Bog: "En ræv bag øret" af Mikkel Wallentin

Bogens forside

Både som student og som alt andet er Kim halvhjertet -  Men sex kan han lide - også selvom partnerne er tilfældigt valgte.

Forfatter: 
Mikkel Wallentin
Udgivet: 
2001
Forlag: 
Rosinante
Sidetal: 
181
Lån bogen - Køb bogen

Der er meget århusiansk lokalkolorit i historien om unge Mik/Kim, der lever sit liv på grillbarer og bodegaer og godt kan li' fester i håb om nærkontakt med kvinder og sex, men som mest kører absurde ture på en trofast cykel rundt i Århus og hjem igen til Bispehavens beton, hvor han deler rum med et alkoholisk par.

Anbefalet af bibliotekar Birgitte Tindbæk, Gentofte Bibliotekerne

 

Og hvad lever han egentlig af? Hvis han er studerende, holder han ihvertfald pt. pause fra studierne. Eneste indtægtskilde, vi hører om, er et job som sæddonor. Men belæst er han da og stiller spørgsmål som, om Beckett ville være Beckett, hvis han var født og opvokset i Ry? Ham har forfatteren helt sikkert læst, og der er nok heller ingen tvivl om, at han kender en forfatter som Charles Bukowski, og at han har ladet sig inspirere! Han har også et fantasifuldt forhold til Homer og H. C. Andersen.

Det er helt sikkert, at bogens åndelige horisont primært består af udsigten til kvindebryster og ølflasker og så lidt citeret lokumspoesi. Hvis han har haft til hensigt at skrive ”Århus-litteratur” af den labyrintiske, udspekulerede, fortolkningsoplagte slags, er det ikke lykkedes, synes jeg. Dertil er Miks/Kims historie alt for pubertært sexfikseret.

Medmindre man mellem linjerne læser historien om en indifferent ungdom uden fortid og fremtid, som mentalt er ved at dø af ensomhed og kedsomhed, fordi den ikke har lært at engagere sig og reflektere over verden og andre mennesker og ikke evner at ta’ livet alvorligt. Sådan bli’r man måske af alt det monotone beton i Århus Vest?

Eller leger han bare med os, forfatteren, har han en drilsk ræv bag øret, som titlen antyder?

Ihvertfald har Mikkel Wallentin i et interview udlovet en kasse øl til den, der først finder de to sider, han har skrevet direkte af fra en meget berømt britisk forfatter!! Så bare gå igang, alle I litterære detektiver!!

Og det er godt nok en noget trøstesløs virkelighed, den unge mand hjuler rundt i blandt blokke af beton, benzinstationer, rensningsanlæg. Livet er ikke særlig sjovt eller også er det ”udmærket” – for at bruge fortællerens egne ord - og meningen med det hele og med hans liv? Det rager ham ikke det fjerneste. Bare han kan glo på bryster og bagdele, onanere, få sig noget øl og en fransk hotdog. Han er uden ambitioner, han er bare til. Frem og tilbage og lige langt.

Ét er sikkert om denne bog: århusiansk lokalkolorit har bogen masser af!

Mikkel Wallentin: En ræv bag øret. Rosinante, 2001. 181 sider

Lån bogen på Bibliotek.dk

Køb bogen

 

 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.