En nødvendig død af Jan Mehlum

Oprettet: 07.08.2006 - 12:06

Bog: "En nødvendig død" af Jan Mehlum

Bogens forside

Krimi - Den lidt aflagte sagfører Svend Foyn fra Tønsberg bliver indblandet i en skilsmissesag, hvor parterne ikke er enige - Da så manden bliver myrdet, peger alt mod kvinden, og Foyn må

Forfatter: 
Jan Mehlum
Oversætter: 
Susanne Ove
Udgivet: 
2006
Forlag: 
Siesta
Sidetal: 
317
Lån bogen - Køb bogen

Spændende roman om en psykopatisk ægtemand, en angst lille hustru, som kan mere end sit ægteskabsløfte, og om advokaten, som bliver slemt kørt rundt i skilsmisse-manegen.

Et tilfældigt møde på Oslo-København-færgen med et ægtepar, som synes at have en skæv magtfordeling, viser sig at blive til mere, da kvinden senere opsøger advokat Svend Foyn. Hun er flygtet fra sin voldelige ægtemand og har nu behov for advokatens hjælp og ekspertise.

Den charmerende og kendte ægtemand, Jonas Bye, har åbenbart været en hel anden person indenfor hjemmets fire vægge end i Norges tv-verden. Faktisk går det hurtigt op for læseren, at han må være en aldeles usympatisk psykopat, som med både fysisk og psykisk terror har forvandlet sin dygtige og charmerende hustru til en skræmt lille nikkedukke. Men nu kan hun ikke klare det mere, og hun er flygtet til sin egen families sommerhus nær Tønsberg, hvor Svend Foyn har sin praksis.

Svend Foyn, som er historiens fortæller, er en ny og norsk udgave af Philip Marlowe. Den ensomme ulv i provinsbyens advokatverden, med gode, om end lidt flossede, kontakter til det lokale politi, men med sin integritet og sans for retfærdighed intakt. Han er fraskilt, ikke uimodtagelig for kvindelig charme, har et udmærket, skilsmisse-far-forhold til sin teenage-datter, kører rundt i en nedslidt rød Jaguar, og har altid følgeskab af Hulda, en trofast sanktbernhardshund på 75 kilo.

Han påtager sig sagen med at hjælpe Kaja Bye til at få sin skilsmisse, men ægtemanden har ikke til sinds at give afkald på hende, og Foyn føler, at noget ikke stemmer i historien. Bl.a. føler han, at modstanderen hele tiden er et skridt foran ham selv. Da sagen udvikler sig, begynder hans tro på konens historie også at vakle, og det går op for ham, at han helt ufrivilligt er indviklet i en ubehagelig mordsag, som kan få katastrofale konsekvenser for ham selv.

Romanens tema om hustruvold er jo desværre altid relevant, og det er blevet en spændende krimi, som måske kunne have tålt en lidt kraftig redaktion. Der er lidt for mange ord i denne roman, men den er på den anden side så udmærket skruet sammen, at den formår at holde læseren fangen.

Oversat af Susanne Ove. Siesta, 2006. 317 sider. Kr 288,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.