En mand kom til byen af Ida Jessen

Oprettet: 23.04.2007 - 18:06

Bog: "En mand kom til byen" af Ida Jessen

Bogens forside

Noveller fra den danske provins, bl.a. den lille fiktive by Hvium, og om dens mennesker, som med en rolig og dagligdags overflade dækker for sindets foruroligende afkroge.

Forfatter: 
Ida Jessen
Udgivet: 
2007
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
185
Lån bogen - Køb bogen

Efter ti år har Ida Jessen igen skrevet en fremragende novellesamling. Tonen er typisk "Ida Jessensk"; en blanding af psykologisk realisme og noget dirrende usagt og uhyggeligt.

En ny bog af Ida Jessen på min kommode! Jeg kan næsten ikke vente, og endelig: børn er puttet i seng, køkken er ryddet op, og te er lavet. Ida Jessen er en af mine absolut yndlingsforfattere, og hun skuffer mig heller ikke denne gang.
Efter en række succes-romaner, som "Den, der lyver", "ABC" og "Det første jeg tænker på" er Ida Jessen tilbage som novelleforfatter.

"En mand kom til byen" består af ni noveller, hvoraf de fire i hvert fald foregår i den lille landsby Hvium, hvor også "Den, der lyver" og "Det første jeg tænker på" foregik. Handlingen i de fire noveller er koncentreret omkring Brogård og ægteparret Ragna og Pauli.

Ragna og Pauli er gift, men det burde de ikke være. Deres ægteskab er en tragedie. De har tre sønner sammen, men de afskyr hinanden. Til daglig lever de dog med en uudtalt aftale om våbenhvile. Da en mand kommer til byen i skikkelse af den sørgmodige, forhutlede bosniske flytning, Enis, bliver han uforvarende udløser af et stort ægteskabeligt drama af "bergmanske" dimensioner. Det er grusomt godt skildret i novellen "Et lig i marken".

Tonen og sproget i bogen er typisk "Ida Jessensk"; en blanding af klassisk psykologisk realisme og et eller andet urovækkende mystisk. Ida Jessen kan virkelig få en stemning til at stå at dirre, både imellem to personer, men også i naturen. Det er, som om hendes personer altid skjuler noget eller undlader at fortælle noget. Og man ved som læser, der er noget under overfladen, noget usagt. Det sidder i en, efter bogen er læst færdig, og gør, at man kan gå og spekulere længe over en novelle.

Et godt eksempel på den urovækkende og dirrende natur er novellen "Sig altid farvel i tide", hvor en kvinde pludselig forlader sit sommerhus og sin familie en sommernat og går ud i skoven. Her møder hun andre forvildede mennesker, og novellen ender med, at hun ikke kan finde hjem.

Men denne novellesamling viser Ida Jessen endnu engang, at hun er en af Danmarks bedste samtidsforfattere!

Gyldendal, 2007. 185 sider.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.