Ekkoland af Per Petterson

Oprettet: 15.07.2008 - 12:06

Bog: "Ekkoland" af Per Petterson

Bogens forside

12-årige norske Arvid er med sin danske mor og familie på ferie i Nordjylland i 1960'erne, hvor alting og ingenting sker.
2. del af: Aske i munden, sand i skoen

Forfatter: 
Per Petterson
Udgivet: 
2008
Forlag: 
Roskilde : Batzer & Co
Sidetal: 
132
Lån bogen - Køb bogen

Følsom og poetisk historie om at vokse op og finde sig selv blandt andre. 

Barndomssommerferie i Nordjylland. Vi er i tresserne med mælkeflasker og halvlangt hår. Arvid har fordoblet sin alder, siden han som seksårig bevægede sig igennem tilværelsen i "Aske i munden, sand i skoen". Nu er familien taget fra Norge til Danmark for at nyde ferien hos de danske bedsteforældre.

'At tisse ude er at have ferie', slår Arvids far fast ude i klitterne. Jo jo, ferie er frihed, men denne sommer folder sig også ud med en mere grundlæggende eksistentiel tematik end almindelig hjemmekomponeret livsvisdom.
Arvid lægger an til at blive voksen og slår fra sig, især mod uskylden, og han oplever og betragter både venskab, kærlighed og jalousi. Godt, man kun bliver voksen en gang.

Historien om Arvid er sanselig, humoristisk og sprudler af små hverdagsscenarier, der flagrer socialrealistisk ud i alle hjørner. Dette andet bind i serien er knapt så fragmenteret som første bind, hvilket gør fortællingen mere helstøbt og nemmere at få hold på. Selve handlingen er også mere sammenhængende, men ikke nemmere at genfortælle, hvilket vel strengt taget kun er til romanens fordel. Læs den selv og bliv bevæget af Arvid og familien i sommerlandet. Alle familier har deres hemmeligheder og historier – Arvids er ingen undtagelse - og de serveres lunt med følelse og poesi. Sproget er tilmed let og lækkert. Værsgo.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.