Dværgenes ø af Massimiliano Frezzato

Oprettet: 08.01.2007 - 19:06

Bog: "Dværgenes ø" af Massimiliano Frezzato

Bogens forside

Første del af en flot tegneserie om Tårnet på planeten Koloni, hvor civilisationen er gået i opløsning efter en blodig borgerkrig.

Samhørende: Dværgenes ø, Havets øje, Ved verdens ende

Forfatter: 
Massimiliano Frezzato
Udgivet: 
2006
Lån bogen - Køb bogen

Første del af en flot tegneserie om Tårnet på planeten Koloni, hvor civilisationen er gået i opløsning efter en blodig borgerkrig.

G Floy Studio udgiver mange flotte og spændende tegneserier. "Masirs vogtere – Dværgenes ø" hører hovedsageligt til i første del – de flotte. Frezzato tegner helt eminent og fanger både detaljerne og overbliksbillederne. Rammerne udnyttes til at fører historien fremad, og farvelægningen er også i top med vekslende stærke og dunkle farver.

Selve historien er dog lidt længe om at komme i omdrejninger og er heller ikke så nem umiddelbart at blive fanget af. Bagerst i hæftet findes dog en overlevelsesguide, som man med fordel kan læse først. Den fortæller kort om de medvirkende personer og giver også en lille indføring i Kolonis baggrund.

Efter en blodig borgerkrig er civilisationen på planeten Koloni nærmest blevet opløst. De overlevende lever i isolerede samfund og har ikke kendskab til hinanden. En ting husker de dog alle – Tårnet.

Ifølge de gamle beretninger kan Tårnet findes inden den anden måne viser sig, og Zerit er draget ud for at finde det. Men undervejs må han nødlande på Fangos planet, og Fango kommer nærmest ved et uheld med på den videre rejse.

De to ender hos dværgene, som også er interesserede i at finde Tårnet. Dværgene ønsker at finde Tårnet for at tage det tilbage, og for at få hævn over de videnskabsmænd som er skyld i dværgenes tilstand.

"Masirs vogtere – Dværgenes ø" er som sagt utrolig flot tegnet. Der er virkelig kræset for øjnene her. På engelsk er serien udgivet i seks bind. Første del er tidligere udgivet af Bogfabrikken i 1997, men G Floy Studios udgave har samlet de to første bind i et fælles hæfte, så man får mere af historien med.

De sidste bind i serien forventes at udkomme i marts og maj, og selvom jeg ikke blev overvældet af historien denne gang, vil jeg nu alligevel se frem til bind to. Måske får historien lidt mere dybde, men om ikke andet vil jeg nyde den flotte billedside.

Frezzato er ikke kendt fra andre tegneserier på dansk.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.