Dronningens Dame af Anne-Marie Vedsø Olesen

Oprettet: 17.06.2013 - 10:55

Bog: "Dronningens dame" af Anne-Marie Vedsø Olesen

Bogens forside
Udgivet: 
2013
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
315
Lån bogen - Køb bogen

Madeleine de Montdidier er ung, smuk og handlekraftig. Året er 1567, stedet er Frankrig, det er kappe-og-kårde, det er skumle personager, men det er også hed kærlighed. Lad dig nu underholde!

Den historiske base er på plads i denne historie. Vi er i Frankrig under den voldsomme krig mellem huguenotter og katolikker, ved magten sidder den aldeles skrupelløse og strategiske begavede Catherine af Medici. Hun hersker på vegne af kongen, hendes umodne søn, Karl IX.
Hovedpersonen er den unge og smukke Madeleine, enebarn fra et lille gods, der har lært at fægte og ride og i høj grad at kende sit eget værd. Madeleine bliver hofdame hos dronning Catherine, men når lige på vejen til hoffet at møde huguenotternes leder, Louis af Condé. Han er lækker og sexet og tiltrækningen er gensidig, så det varer ikke længe, før han sniger sig ind i det nu belejrede Paris med direkte kurs mod Madeleines seng.

Da jeg i min lektørtid anmeldte omtrent halvdelen af alle Danielle Steels romaner og derudover erhvervede et nuanceret syn på underholdningsromaner, vil jeg med stor fornøjelse kalde denne roman ”Danielle Steel møder De tre musketerer”. Og det var inden, jeg opdagede, at forlaget nævner Dumas som en af forfatterens yndlingsforfattere. Jeg lærte forfatteren at kende i romanen ’Glasborgen’, som jeg var begejstret for, den var både grænseoverskridende og speciel. Man kan ikke påstå,  af nogen af delene karakteriserer denne roman, og jeg var derfor i starten lidt skuffet. Men gør man sig klart, hvilken genre vi befinder os i - velfunderet historisk spænding krydret med en god omgang hed kærlighed uden for mange detaljer men rigeligt med brusende lokker og følsomme suk - så fungerer den.

At Catherine af Medici var lesbisk med hang til lidt S/M giver naturligvis lidt ekstra kulør. Madeleine må igennem en del - hun ser sin gamle tjener få skåret halsen over, hun må bruge kården for alvor, da hun under en rejse, rider forklædt som mand og en veninde myrdes i hendes sted. Hun lander i fangenskab og får tilslut sin blodige hævn - over hvem, hvorfor og hvordan skal jo ikke afsløres her. Vedsø Olesen kommer nu i litterær familie med store damer som Philippa Gregory, der også kan tegne stærke og farverige kvindebilleder, og mon dog ikke vi kommer til at høre mere om, hvad der videre hænder for den håndfaste Madeleine?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.