Drengen i kufferten af Lene Kaaberbøl & Agnete Friis

Oprettet: 24.11.2008 - 12:06

Bog: "Drengen i kufferten" af Lene Kaaberbøl

Bogens forside

Røde Kors sygeplejersken Nina Borg bliver bedt om at hente en kuffert i en bagageboks på Hovedbanegården og opdager en lille dreng - Snart er hun blandet ind i et speget og livsfarligt spil om kidn

Forfatter: 
Lene Kaaberbøl
Udgivet: 
2008
Forlag: 
People's Press
Sidetal: 
319
Lån bogen - Køb bogen

Spændende og samfundskritisk roman af Danmarks nye krimipar.

Drengen i kufferten bliver fundet på hovedbanegården i en bagageboks af sygeplejersken Nina Borg, som er denne romans hovedperson og detektiv. Hun arbejder på et asylcenter og har flere gange været udsendt til krigszoner. Desuden er hun med i et netværk hvor hun hjælper mennesker som af forskellige grunde står uden for det danske samfund. Hendes mand kalder hende en adrenalinjunkie. Selv ser hun sig nok mere som en person med en stor social samvittighed.

Nina er ikke hovedperson på samme måde som i så mange andre krimier, og romanen falder ikke ind under den ofte brugte kategori "femikrimi". Historien skifter nemlig hele tiden synsvinkel mellem de forskellige personer og på den måde hører vi også dele af deres baggrundshistorie og får en forståelse for både "detektiven", offeret og gerningsmændene. Det gennemføres på en måde, så historien stadig er sammenhængene og godt flydende.

Samfundskritikken er skarp og den gennemsyrer handlingen. Den rammer alt fra menneskehandel, prostitution og vold, til mennesker som tror de kan købe alt for penge og en tendens til at moralisere over andres liv.

Et godt eksempel er for eksempel:

Hvad sagde de mænd til sig selv og hinanden? At det var OK fordi hun selv havde valgt det? At de gav hende mulighed for at få et bedre liv? Nina mærkede et køligt strøg af sarkasme ved tanken om de storsindede danske mænd.
Hvis så mange mænd var så optaget af at give så mange unge piger et bedre liv, skulle man tro der var basis for en storstilet landsindsamling til fordel for unge østeuropæiske og afrikanske piger.    

Romanen er resultatet af Lene Kaaberbøl og Agnete Friis’ første forfattersamarbejde. De har begge udgivet bøger for børn og unge og er nu også brudt igennem til et voksent publikum. "Drengen i Kufferten" er den første af foreløbigt tre romaner om Nina Borg.

Forfatterne har præsteret en flot debut som krimiforfattere. Sproget er godt og flydende, og man er godt underholdt og dejligt spændt undervejs. Jeg kan kun sige: Læs "Drengen i kufferten", så kan vi sammen glæde os til de næste.

People’s Press 2008. 319 sider.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 13:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 12:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 19:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 15:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.

Artikel: Årets anmelderfavoritter

13.12.2016 - 12:52 - Barbara Rugholm Hessellund

2016 synger på sidste vers, og hvis jeg skulle forberede en nytårstale, skulle den tage udgangspunkt i årets litteratur. Hvilken bedre prisme kan man tænke sig?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i december

03.12.2016 - 23:54 - Marit

Jane Gardam, Håkan Nesser og Bob Dylan er december måneds højdespringere på min skala.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - november 2016

01.11.2016 - 18:06 - Marit

Igen en stor læsemåned, hvor vi kan glæde os til bl.a. Erling Jepsen, Thomas Rydahl, Josefine Klougart og Orhan Pamuk.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2016

03.10.2016 - 09:44 - Marit

Jussi og Reuter; Ragde, Guillou og Murakami, det mærkes at BogForum er lige om hjørnet, og der er meget at glæde sig til.