Drama i provinsen

Oprettet: 26.06.2011 - 18:04

Bog: "Sorg og camping" af Lone Hørslev

Bogens forside

En række mennesker i en lille jysk by er vævet sammen i et sælsomt mønster, der her beskrives humoristisk og skrapt

Forfatter: 
Lone Hørslev
Udgivet: 
2011
Forlag: 
C&K
Sidetal: 
218
Lån bogen - Køb bogen

En fin roman med humor og skarpe personskildringer - en bruger anbefaler 'Sorg og Camping'.

Jeg er næsten jævnaldrende med Lone Hørslev – jeg er født i 1973, hun i 1974 – og måske er det derfor, jeg synes der er sådan nogle fantastiske tidsbilleder i hendes nyeste udspil ’Sorg og Camping’. Romanen udspiller sig i 80’erne, hvor Eddie Skoller kunne være et sexsymbol, alle sagde ”fru Christoff” med Tommy Kenter, og det stadig var glamourøst at være stewardesse. Kvinder i skjortebluser og spadseredragt – man kunne blive ved. Bortset fra landgangsbrød var det som at være tilbage i barndommen.

Eller rettere: barndommens vrangside, for ingen er lykkelige i den lille vestjyske by Løkke. Marianne er midt i 30’erne, gift med købmanden Jørgen og dybt utilfreds med livet. Ægteskabet er dødt, og det er i virkeligheden kun vanen og børnene, der holder den lille familie sammen. Så hjælper det ikke ligefrem, at svigerinden Gunnhildur får hende til at læse Søren Ulrich Thomsen: ”Døden er / ikke at elske og alt er som det plejer.” (Det har jeg også læst engang!)

Den manglende tiltrækning skildres meget smukt. ”Marianne smilede til Jørgen. Og hans berøring var så velkendt som Mariannes eget hår ned ad nakken, hun mærkede ham ikke, hun tænkte når han rører mig, mærker jeg det ikke.” (s. 14)

Handlingen udspiller sig en dag i slutningen af november. Jørgens fødselsdag skal forberedes, men det er svært at koncentrere sig, for Gunnhildur, Jørgens forfatter-bror Thomas’ kone, er forsvundet. Det sætter gang i tankerne, for Marianne ser op til den spontane svigerinde.

Marianne er klart den mest interessante person, og derfor er det lidt ærgerligt, at Lone Hørslev ikke koncentrerer sig fuldt ud om hende. Vi ser nemlig også verden gennem Jørgens, Gunnhildurs og butiksassistenten Jannies øjne. Det er slet ikke dårligt, men det er heller ikke videre originalt. For selvfølgelig er butikken presset af supermarkederne, selvfølgelig har den forsagte Jannie haft en håbløs affære.

Citatet fra Thomsen er ingen tilfældighed. Hørslev beskriver hverdagen som en form for stillestående død – og camping er selvfølgelig den mest hverdagsagtige af alle ferieformer. Parcelhuset flytter med i miniformat, og da Gunnhildur og Marianne endelig gør noget spontant, opfattes det som suspekt og afvigende. Meget sigende står fastliggere uden pladsbestilling på grådens rand, da pladsen er fuld og de er tvunget til at prøve noget nyt.

Spørgsmålet er bare, hvad der skal træde i stedet? Gunnhildurs åbenlyse kærlighed til kunstneren Thomas virker som et ideal for Marianne, men de har deres egne rutiner og problemer. Og Jannie drømmer selvfølgelig om at veksle sit frie kærlighedsliv til småborgerlig hverdag. Måske er livet bare ondt og besværligt?

Lone Hørslev har skrevet en fin roman med humor og skarpe personskildringer. Den er allerede udtaget til DR-Romanprisens næste sæson, så det kan være jeg kommer til at genlæse den op til jul. Det gør jeg gerne.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • moldt

    ons, 29/06/2011 - 11:59

    Sådan tænker Jørgen (s. 45) og sådan kunne de tænke hver især. "Døden er/ ikke at elske og alt er som det plejer". Citat fra Søren Ulrik Thomsens "City Slang" som Marianne læser i campingvognen. Sammenholdt med mus i musefælder, indelukkede katte på loftet, indesneen, kulde, Connie i busken, viser det måske nogle mennesker, som på hver deres måde er selvcentrerede.

    En kunde siger til Jannie: "Alle ulykker kommer af at verden forandrer sig uden man kan gøre noget ved det". Det er rigtigt, tænker Jannie, men spørgsmålet er vel - for os læsere - om det ikke drejer sig om at vågne op og netop gøre noget ved det. Gunnhildur forsøger sig, men det er mere desperat end modent. Og så kan man overveje om mennesket virkelig ikke HAR mulighed for at "gøre noget ved det"?

    Er det det LH vil sætte i spil?

    De er alle tabere i denne bog, er de ikke?    

  • moldt

    ons, 29/06/2011 - 11:59

    Sådan tænker Jørgen (s. 45) og sådan kunne de tænke hver især. "Døden er/ ikke at elske og alt er som det plejer". Citat fra Søren Ulrik Thomsens "City Slang" som Marianne læser i campingvognen. Sammenholdt med mus i musefælder, indelukkede katte på loftet, indesneen, kulde, Connie i busken, viser det måske nogle mennesker, som på hver deres måde er selvcentrerede.

    En kunde siger til Jannie: "Alle ulykker kommer af at verden forandrer sig uden man kan gøre noget ved det". Det er rigtigt, tænker Jannie, men spørgsmålet er vel - for os læsere - om det ikke drejer sig om at vågne op og netop gøre noget ved det. Gunnhildur forsøger sig, men det er mere desperat end modent. Og så kan man overveje om mennesket virkelig ikke HAR mulighed for at "gøre noget ved det"?

    Er det det LH vil sætte i spil?

    De er alle tabere i denne bog, er de ikke?    

  • mette

    man, 27/06/2011 - 19:10

    Tak for en god anmeldelse. Jeg hæftede mig en del ved, hvordan de forskellige personer forholder sig til litteratur. Gunhildur som repræsentant for den moderne bogbranche - litteraturens værdi som vare. Thomas, der udlever den romantiske myte om forfatteren. Og Marianne, der har et vaskeægte livsindgribende møde med litteraturen i form af Søren Ulrik Thomsen.  

  • JanHanIlNam (ikke efterprøvet)

    ons, 29/06/2011 - 04:11

    Ganske rigtigt et interessant tema, som heller ikke jeg har brugt mange tanker eller sætninger på. Jeg husker, at nogle anmeldelser var omkring det uden at kunne huske, hvad der blev skrevet/sagt.

    Men at litteraturen spiller en rolle, og dermed også litteraturens "møde" med det levede liv, hersker der vel ikke megen tvivl om. Titlen er hentet fra en tekst af Per Højholt, og Søren Ulrik Thomsens "City Slang" er citeret. I forbindelse med DR Testklubbens debat om bogen, nævnte jeg også Rainar Maria Rilkes panter-digt i forbifarten (det gør jeg så igen). Samtidig er Rilke jo bestemt en forfatter, begge nævnte samt LH sikkert har læst (det må stå for egen regning).

    Nogle af spørgsmålene kunne så være hvilken rolle, hvordan og i hvilket omfang. Hvad tænker du om det, mette?

    @Henrik: Godt set - synes jeg - med Jørgens "historiebøger", og at Jørgen og Marianne er de to figurer, der måske har det mest sympatiske forhold til bøgerne i deres liv. Dermed er du jo igang med at svare på nogle af de spørgsmål :o)

     

  • hythlodaeus

    tir, 28/06/2011 - 23:50

    Sjov vinkel, som jeg ikke havde tænkt over.

    Faktisk glemmer du Jørgen, som godt nok læser historie i stedet for historier, men på mange måder har han også et meget nderligt forhold til bøgerne. De betyder virkelig noget for ham, og de er med til at forme hans holdninger og giver stof til det han snakker om. At ingen gider at høre efter er så en anden sag.

    Men det er lidt skægt, at det er Jørgen og Marianne, der har et ægte forhold til bøger, mens de to litteraturstuderende er mere optagede af at sælge (Gunnhildur) og at give den som miskendt geni (Thomas).

  • JanHanIlNam (ikke efterprøvet)

    man, 27/06/2011 - 13:46

    Fin fin anmeldelse/anbefaling!

    Jeg er ikke meget for det, men erklærer mig enig med M. Krarup i, at de forskellige synsvinkler bestemt tilføjer fortællingen noget. Hvis vi havde været inde i hovedet på Marianne hele vejen, er jeg ikke sikker på, at bogen havde været så vellykket. Så tror jeg, netop den ville komme til at ligne noget, vi ser meget af både hjemme og udenlands.

    Det kunne sagtens have været en god roman alligevel. Men mit indtryk er, at bogen med sine forskellige synsvinkler faktisk er ret original. Hendes overlegne måde at behandle sproget på, er vi vist ikke uenige i.

    Læs evt. mere på min blog :o)

     

  • moldt

    man, 27/06/2011 - 16:38

    Er det mon kun mig, der synes det kan blive for meget med sammenligningerne - eller hvad man skal kalde dem. Eks.: "som en hammer, der knalder søm i". "Som en legesyg pige... osv." "Som en varmelampe over en myretue". "Som et spejlæg holder på sin blomme". "Som en gammel dame... osv." "Som piccoloer altid gør i amerikanske film".

    En del forfattere bruger sådanne "sammenligninger" og, set fra min læsekrog, forekommer det overflødigt og som lidt fyld. Eller hvad??  

    Jeg morede mig over, at Marianne bliver udsat for Jørgens latter, da katten har angrebet hende og til slut i bogen vender situationen, da Marianne ikke kan styre SIN latter, da katten skal ud af musefælden!! Og Jørgen bliver sur og råber til hende.

    En kat i en musefælde! En kat på loftet! En ulv på loftet! (Guldager) En panter i kælderen! (Amos Oz).  

    Iøvrigt synes jeg at det er gode persontegninger og episoder. Det er så genkendeligt dansk, at det næsten gør ondt. Campingpladsen, julepynteriet, madlavningen, drømmene, misforståelserne og alt det usagte.

    Jannies mor er godt beskrevet. Man mærker frustrationerne og bliver bekymret for, om Jannie lader sig kue af hende.  

     

     

  • JanHanIlNam (ikke efterprøvet)

    man, 27/06/2011 - 22:44

    Hej moldt, det du siger om de her sammenligninger med videre, har jeg i hvert fald ikke bidt mærke i. Selvom billedet "en hammer, der slår søm i" måske er lidt - redundant?! Hvad søren skulle den ellers gøre, den hammer? På den anden side giver det jo en del lyd, det billede...

    De andre eksempler, du giver, synes jeg faktisk er nogle meget fine billeder, der jo er med til at udvide teksten. De fleste af dem også ret humoristiske. Det kan selvfølgelig blive for meget af det gode, men det var som sagt slet ikke mit indtryk ved første læsning.

    Når jeg genlæser den her i løbet af sommeren, vil jeg nok ikke kunne undgå at holde lidt ekstra øje med den slags unoder :o)

  • moldt

    tir, 28/06/2011 - 10:04

    Hej Jan

    Der er ikke noget i vejen med sammenligningerne som sådan. Hvert billede er ok i sig selv, men de kan virke påklistrede og unødvendige i selve teksten. Eks.: "Lægger sin hånd på hans behårede bryst, som en legesyg pige der lægger sig til rette i knastørt græs."

    Nå, det er i småtingsafdelingen. Jeg ved ikke om du har bogen i din nærhed, men jeg har lyst til at spørge, hvordan du (og andre) læser mødet med Connie som sidder i busken og skider. Connie fra barndommens dage. 

    Et bud kan måske være, at det viser at Jørgen og Marianne lever i hver sin verden, helt og aldeles. Men det kunne være spændende at læse andre vinkler på det?

  • JanHanIlNam (ikke efterprøvet)

    tir, 28/06/2011 - 19:03

    Hej moldt - og alle andre.

    Tja, måske er det ikke småtingsafdelingen, hvis det fylder for meget i teksten.

    Det slog mig under min jagt på Connie i busken, at der måske er en vis sarkasme i nogle af de billeder. Som om LH udmærket er klar over, at det lige er en tand for meget - derved kan de jo nemt komme til at virke påklistrede og unødvendige. Hvad er så meningen? Måske at vise det forlorne, det opstyltede, det skæbnesvangre i forskellige situationer.

    Hvorfor tror jeg det? Fordi LH i ganske afgørende situationer ofte er helt anderledes afdæmpet i sine beskrivelser. For eksempel spisesituationen s. 25: der sker jo ikke ret meget, men en masse roller og mønstre i familien bliver alligevel ret præcist kortlagt. Så:
    "...og Jørgen tyggede sin mad så grundigt at man må tænke på kværne og stribede cementblandere. Tunge ting."

    Eller s. 51 da Jørgen har slæbt Marianne op i Ribe Domkirke:
    "Og da de gik ned ad de stejle trætrapper igen, udstødte Marianne et skrig og var lige ved at falde fordi kirkeklokken pludselig slog sit kvarterslag. Undskyld, sagde Jørgen, og så kørte de ud til campingpladsen igen."

    Det er simpelthen genialt, synes jeg. Det er lige før - undskyld, jeg bander - der går Helle Helle i den :o)

    Om Connie-episoden: Jeg er helt enig med dig i, at det er med til at vise, hvor væsensforskellige Jørgen og Marianne egentlig er, og at Marianne ofte må underordne sig Jørgens måde at anskue verden på, må indordne sig. Derfor bliver hun måske af og til lidt sur, når manden ikke kan finde vanilje til den is, hun har tænkt sig at lave; derfor står der en flaske cognac i køkkenskabet.

    Ellers ser jeg Connie som en stemme fra fortiden. En varm erindring fra barndommen, der pludselig har taget skikkelse som en forhutlet hjemløs i Holstebro. "Hvad hun lavede i en busk i Holstebro, var en gåde..." og det gælder måske også Marianne, når alt kommet til alt. Connie minder hende på sin vis om den fortid  - og dermed også en helt anden tilværelse - hun har lagt bag sig. En fortid, der pludselig står der og hvæser ad hende - som katten gør det.

     

  • hythlodaeus

    tir, 28/06/2011 - 23:44

    Interessant diskussion. Jeg har ikke bidt mærke i sammenligningerne som et problem, men når sandheden skal frem, så er jeg som regel også mere optaget af persontegning og plot end af sprog.

    Mht. Connie så er hun selvfølgelig en påmindelse om fortiden, men måske er hun også et hint til, hvorfor Marianne i første omgang lod sig føre til det mørke Jylland. Var hun på vej i uføre sammen med Connie? Og under alle omstændigheder understreger episoden vel også, at Marianne langt hen ad vejen lever et priviligeret liv, og at hendes kvaler måske ikke fylder så meget i det store perspektiv.

  • moldt

    tir, 28/06/2011 - 20:57

    Hej Jan.

    Hvis man ser det fra Jørgens side, så kan man læse ham som meget ensom og uden omsorg fra Marianne. "... at det aldrig rigtig lå i kortene at han kunne studere historie". s. 50. Han ved meget om historie, men ingen er interesserede eller bare tænker på at dele det med ham. Marianne er totalt ligeglad - og man kunne jo tænke at hun ikke gør sig umage for at lære det "rigtige" Jørgen at kende. Hun drømmer bare om alt det han IKKE er - og helst skulle være. Får han overhovedet en chance for at være mand for hende? Og det brev han modtager om morgenen og som han VED hvad indeholder, det er hans eget problem.

    Dine tanker om Connie i busken kan jeg nemt tilslutte mig.

  • Michael Krarup

    søn, 26/06/2011 - 22:05

    Sel om jeg er ti år ældre end dig og Lone Hørslev, var billederne fra 80'erne også rigtig levende for mig. Jeg synes til gengæld, at de forskellige synsvinkler i bogen også tilførte billedet meget. Ikke mindst fordi alle de fem hovedpersoner svømmer rundt som nogle ensomme øer omkring hinanden med lig i lasten, hemmeligheder, forbudte drømme og bristede illusioner.

    Og så skriver hun tæske godt. Min yndlingssentens er den med "den blødhed og spændstighed, som kun ungpigebryster og kogte, pillede æg har".

    Se hele min anmeldelse her på min blog Bogbrokken

     

  • hythlodaeus

    tir, 28/06/2011 - 23:33

    Om flere perspektiver beriger en roman - især en, der er så kort - er lidt af en smagssag. Jeg vil strække mig så langt, at Gunnhildur også er interessant. Jeg var nok især irriteret over det overfladiske portræt af Jørgen og over Jannies historie, der tangerer det trivielle.

    Jeg læste din fine anmeldelse for et stykke tid siden - vist nok på librarything.com, hvor jeg huserer under mit civile navn Henrik_Madsen (Hythlodaeus var optaget)

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.