Dødsriget af Tom Kristensen

Oprettet: 29.10.2007 - 13:06

Bog: "Dødsriget" af Tom Kristensen

Bogens forside

Tommy Tenvold har en topstilling i en finansvirksomhed, der uden hans viden sluser penge til international terrorisme

Forfatter: 
Tom Kristensen
Oversætter: 
Henriette Houth
Udgivet: 
2007
Forlag: 
Cicero
Sidetal: 
223
Lån bogen - Køb bogen

Ung saudiaraber i Oslo oser af et had så stærkt, at han vier sit liv til en fundamentalistisk terrororganisation for at få hævn.

Saeeds elskede tvillingesøster bliver brutalt myrdet af sin mand, den saudiarabiske pris Yasir. Saeed er fuld af had og tænker ikke på andet end hævn. Et mislykket hævnforsøg på fører ham fra Saudi Arabien til Oslo, hvor han bliver del af en fundamentalistisk terrorgruppe. Han har dog sin egen dagsorden, for prins Yasir står bag det internationale inkassofirma, Global Capital, som netop har åbnet en afdeling i Oslo.  

Et andet sted i Oslo får Tommy et tilbud, han ikke kan sige nej til. Han bliver kontaktet af sin gamle studiekammerat Mikael, som skal lede Global Capital, og i den forbindelse tilbyder ham en topstilling. Det kan den fornuftige Tommy, der hidtil har arbejdet for skattevæsnet, ikke afslå. Pludselig ser Tommys liv meget lysere ud, og da kærligheden samtidig trænger sig på i form af smukke Shira med det mellemøstlige udseende, føler han det hele kører. Men der går ikke lang tid, før problemerne begynder at hobe sig op, og politiet fatter interesse for Global Capital.

"Dødsriget" er en spændingsroman i tre spor. Man følger teoristen Saeed, som vier sit liv til hellig krig, man får forståelse for de personlige motiver, der driver ham, omend man aldrig billiger hans metoder. Derudover følger man Tommy, som ikke har nogen anelse om, at han er blevet en brik i et farligt spil. Endvidere følger man politiets arbejde, som tager udgangspunkt i et mislykket selvmordsangreb, som unge jihadister står bag. Til tider kan det virke som lidt meget at skulle følge tre vinkler i en bog på bare 224 sider. Man kommer ikke så meget i dybden, som man kunne ønske, men Dødsriget er velskrevet og handlingen er nervepirrende. Derfor kunne bogen sagtens være dobbelt så lang, så der var plads til flere detaljer, for det er en bog fuld af spænding om et emne, der desværre er aktuelt i den verden, vi lever i dag.

"Dødsriget" er Tom Kristensens anden bog på dansk, og han er klart en forfatter med potentiale inden for spændingsgenren. Bogen har i Norge modtaget den prestigefyldte Stein Riverton-pris, Den Gyldne Revolver.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.