Dødens jagt af Joe Hill

Oprettet: 15.10.2007 - 12:06

Bog: "Dødens jagt" af Joe Hill

Bogens forside

En aldrende heavy-metal-stjerne har gennem karrieren samlet makabre kuriositeter. Da han får mulighed for at købe et spøgelse, går det galt

Forfatter: 
Joe Hill
Udgivet: 
2007
Forlag: 
Politiken
Sidetal: 
347
Lån bogen - Køb bogen

Stemningsmættet actiongyser om en falleret rockstjerne, der får præcis, hvad han har betalt for…

Efter et slidsomt liv som feteret amerikansk rockstjerne har Jude trukket sig tilbage til en doven og dvask tilværelse sammen med groupien Georgia. Da Jude får et tip om, at et spøgelse er sat på en Internetauktion byder han uden betænkeligheder på det. I forvejen tæller hans bizarre samling nemlig både en snuff-film, en kannibals kogebog, et menneskekranie og andre lignende grotesker.

Spøgelset er overraskende billigt, og da Jude modtager det, i form af et gammelt ildelugtende jakkesæt, beslutter han sig imidlertid for at glemme alt om det igen. Men skeletterne er, egentligt ret bogstaveligt, allerede begyndt at vælte ud af skabet.

Strengt taget havde Jude i forvejen et par spøgelser at slås med. Men de var af mere metaforisk karakter, hvorimod det, han har købt og betalt, materialiserer sig og ikke alene langer grumt ud efter Jude men også dem, der kender ham. Det er ikke noget almindeligt gespenst, han er kommet i besiddelse af, men en målrettet, død person, hvis ærinde er at udslette Jude godt og grundigt. Snart må rockstjernen og groupien flygte ud af staten for at opsøge vedkommende, der solgte Jude spøgelset – med en hvæsende, ondskabsfuld gespenst i nakken

Dødens jagt er skrevet af den debuterende unge forfatter Joe Hill, som har en meget berømt far, nemlig Stephen King. Det er nu ikke derfor, man skal læse Dødens jagt. For selv om der unægtelig er et slægtskab i både skrivestil og helt klart i emne og tematik, synes jeg, at Joe Hill fortjener at stå for sig selv. Som gammel King-fan er det dog pudsigt at bemærke, at Hill befolker sin historie med hunde, musik og en klassisk omgang dårlig barndom, hvilket er størrelser, som King roder rundt med i mange af sine romaner.

Romanen er velskrevet og fuld af god og gedigen BØH, som man fandt i Kings velmagtsgyserdage med romaner som Det onde og Ondskabens Hotel.

Dødens jagt tilbyder kort sagt sin læser et reelt og virkningsfuldt gys. Lur mig, om ikke der kommer en film.

Oversat af Hans Palle Mortensen. Politiken, 2007. 347 sider.

Lån bogen på eller

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.