Din til døden af Gunnar Staalesen

Oprettet: 12.11.2006 - 13:06

Bog: "Din til døden" af Gunnar Staalesen

Bogens forside

Krimi - Detektiven Varg Veum får en usædvanlig klient: en 8-årig dreng, der har mistet sin cykel - Han løser opgaven og tiltrækkes af drengens mor, der dog pludselig bliver anklaget for m

Forfatter: 
Gunnar Staalesen
Oversætter: 
Ilse M. Haugaard
Udgivet: 
2006
Forlag: 
Vindrose
Sidetal: 
322
Lån bogen - Køb bogen

Ikke tidligere oversat krimi med den bergensiske privatdetektiv, Varg Veum. Som altid er det velfortalt og hårdkogt underholdning.

Norske krimier er noget af det bedste og en ny Staalesen noget af det allerbedste. Vi er mange, der med stor fornøjelse har læst de ti krimier, han har skrevet om Varg Veum, den sortseende og smådrikkende antihelt af en privatdetektiv fra det åbenbart altid regnvåde Bergen. Her kommer så minsandten andet bind i serien om Veum, som af uransagelige årsager først bliver oversat til dansk nu, 27 år efter den udkom på norsk.

De 27 år er ikke gået upåagtet hen over bogen. Ingen mobiltelefoner eller computere, men telefonbokse og elektriske skrivemaskiner, og moden, som Veum selvfølgelig kun har foragt til overs for, er ikke sidste skrig. Men pyt, det gør ikke spor – bogen som sådan og plottet holder vand, og "Din til døden" er en meget læseværdig krimi.

Staalesen er ikke mand for at levere actionfyldt spænding fra først til sidst. Det er snarere person- og miljøskildringerne, der gør hans krimier til noget særligt. Veum er ikke så heldig, hverken med sit privatliv (fraskilt og ingen kontakt til sønnen) eller professionelt (fyret socialarbejder og nu privatdetektiv stort set uden klienter), men han har sort humor og selvironi ud over det sædvanlige, og han er altid god for en overfrisk bemærkning. Den mand kan sin Raymond Chandler!

Denne gang bliver Veum opsøgt af en 8-årig dreng, som har mistet sin cykel. Drengen minder om hans egen søn, så Veum påtager sig opgaven ulønnet. Cyklen bliver fundet, men så bliver drengen bortført, og hans søde, separerede mor ser pludselig ud til at have dræbt sin eksmand i affekt. Fanden er løs, og Veum engagerer sig selvfølgelig i sagens opklaring. Han gør det med personlig overbevisning og drive, men ikke særligt professionelt, og det kunne nok have været grebet mere elegant an.

Hvis man ikke tidligere har læst om Varg Veum, kan man begynde her. Den rigtige rækkefølge er ikke afgørende for de enkelte sager. Den har kun betydning, hvis man vil følge Veum i privatlivet.

Gunnar Staalesen, født 1947 i Bergen, har udover krimierne med Varg Veum, skrevet den formidable Bergen-trilogi: "1900 – Morgenrøde", "1950 – High Noon" og "1999 – Aftensang".

Oversat af Ilse M. Haugaard. Vindrose, 2006. 322 sider.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.