Dialoger med de døde eller Paronomania! af Reginald Hill

Oprettet: 21.03.2005 - 13:05

Bog: "Dialoger med de døde" af Reginald Hill

Bogens forside

Kriminalroman -  En seriemorder er på spil og sender beskrivelser af drabene og skjulte ordgåder, som Dalziel, Pascoe og unge Bowler kæmper med tiden for at løse.

Forfatter: 
Reginald Hill
Udgivet: 
2005
Forlag: 
Århus : Klim
Sidetal: 
466
Lån bogen - Køb bogen

Velgennemtænkt plot og en intelligent og elegant historie af særlig interesse for bibliotekarer og andre bognørder

En ny Dalziel og Pascoe krimi er altid imødeset med spænding, og denne gang er forfatteren absolut i topform. Romanen rummer et velgennemtænkt plot og en intelligent og elegant historie af særlig interesse for bibliotekarer og andre bognørder.

Reginald Hill har altid været en sand mester udi ordekvilibrisme, men denne gang har han virkelig overgået sig selv. Romanen er fyldt med gåder, litterære citater og besynderlige ord og begreber. Makkerparret – den storskrydende og koleriske Dalziel, hvis uforskammede væsen dækker over en yderst skarpsindig politimand, og den mere forfinede Pascoe eller med forfatterens ord "den hyperintelligente nørd" – får nok at se til, da det viser sig, at en seriemorder er på spil.

Som bibliotekar noterer man sig med slet skjult tilfredshed, at den ene hovedperson er en køn (og kvik) kvindelig bibliotekar og ikke den klichéforestilling om en bibliotekar, som forfatteren alligevel ikke undlader at nævne: "Stille, ærbar og temmelig snerpet med et strengt blik på støjende lånere hen over hornbrillerne, stateligt påklædt, en smule hæmmet..."

Den lokale avis udskriver en novellekonkurrence, og da det stik imod forventning vælter ind med bidrag, får to læsesalsbibliotekarer til opgave at grovsortere novellerne. De fatter mistanke om, at en morder er på spil, da de sammen med alle novellerne modtager et bidrag - en såkaldt dialog - der detaljeret beskriver et mord, der netop er begået, angiveligt af dialogens forfatter.

Dalziels yngste medarbejder Hat Bowler vil gerne gøre sig bemærket overfor bossen, så da den kvindelige bibliotekar, som han er ret lun på, betror sig til ham om de mystiske dialoger, forsøger han at opklare sagen. Snart følger mord på mord. Medierne er ikke sene til at døbe den morderiske forfatter "Ordmanden", og politiet har stort set ingen spor at gå efter.

En begavet og underholdende krimi med en ganske overraskende slutning.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.