Det tidlige forår - barndom og ungdom af Tove Ditlevsen

Oprettet: 06.05.2015 - 15:09

Bog: "Det tidlige forår" af Tove Ditlevsen

Bogens forside

„Barndommen er lang og smal som en kiste, og man kan ikke slippe ud af den ved egen hjælp. Den er der hele tiden, og alle kan se den lige så tydeligt, som man kan se Smukke-Ludvigs hareskår.

Forfatter: 
Tove Ditlevsen
Udgivet: 
2015
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
304

Ny udgave af to af de bedste erindringsbøger i dansk litteratur. Begge skrevet, da forfatteren var indlagt på det psykiatriske hospital Sct. Hans, til afvænning og aflastning.

Åh Tove! Tænker jeg ved endt læsning af ’Det tidlige forår’. Det kan godt være, du ofte følte, du var anderledes, at du ikke var ”normal”. Men så er vi mange, der ikke er ”normale”. Jeg føler mig i den grad ramt af dine erindringer. Du husker så præcist de tanker og følelser, en lille pige og ung pige kan have.

’Det tidlige forår’ er den samlede udgave af Tove Ditlevsens to første erindringsbøger; ’Barndom’ og ’Ungdom’, begge fra 1967. For mig står de som nogle af de bedste erindringsbøger i dansk litteratur overhovedet. De beskriver så fint en piges opvækst på Vesterbro i København i 1920´erne og 1930´erne. Ligesom de beskriver den læseglade pige Toves udvikling til ung kvinde med forfatterdrømme, samt mødet med Viggo F. Møller og udgivelsen af debutdigtsamlingen ’Pigesind’.

Vi hører om opvæksten i en lille baggårdslejlighed i Hedebygade, et kvarter, der i de år er præget af arbejdsløshed og fattigdom.  Ditlev Ditlevsen er også ofte arbejdsløs, men han drikker ikke, og han læser bøger og har drømme om en anden verden. Men Toves mor, Alfrida, siger, man bliver sær af at læse, og det er Alfrida, der bestemmer. Familien har kun to værelser, så det er ikke meget privatliv, hverken forældre eller børn har. I virkeligheden havde Toves mor nok også drømme om et andet liv. Dem fik hun bare aldrig mulighed for at realisere. Toves forhold til sin mor er allerede fra barndommen lidt problematisk, fyldt med en blanding af higen efter anderkendelse, vrede, sorg og medlidenhed.

Tove har få veninder som barn, hun føler sig altid lidt anderledes. Men hun prøver at lade som om, hun er ”normal”, ja, nogle gange spiller hun endda dum, for at de andre ikke skal opdage, hvad hun i virkeligheden tænker på. For hun tænker på digte, hun skriver også digte i sin dagbog. Og altid drømmer hun om at møde nogen, der vil kunne forstå hendes digte. At få sine digte trykt er det, hun hele ungdommen længes efter og arbejder sig henimod.

Det lykkes til sidst i bogen, hvor hun har mødt den 30 år ældre redaktør for Vild Hvede, Viggo F. Møller, der trykker hendes først digt ”Til mit døde barn”, og som hjælper hende med udgivelsen af digtsamlingen ”Pigesind”. En digter er født, og Viggo F. bliver Tove Ditlevsens første ægtemand.  Men det ægteskab kan vi læse mere om i ”Gift”, som er fortsættelsen af Toves erindringer.

Tove Ditlevsen forstod at omskabe den virkelighed, hun ikke magtede, til kunst. Til glæde for os læsere!

Originally published by Pernille Lisborg, Litteratursiden.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.