Nørdernes paradis - Det Kongelige Bibliotek er den egentlige hovedperson i Lea Korsgaards og Stéphanie Surrugues bog. Bogen kan næsten læses som skønlitteratur, - og dog. En skønlitterær forfatter ville selvfølgelig have forsøgt at pakke personerne mere ind i en psykologisk ramme, som kunne forklare deres mærkelige svært forståelige handlinger.
De to journalister har ganske kort forsøgt at beskrive bogtyvens barndom og ungdom, hans forhold til kammerater, søskende, forældre, ægtefællen og børnene. Alligevel forstår jeg slet ikke efter endt læsning hustruens, børnenes og svigerbørnenes roller i sagen. - og slet, slet ikke den indadvendte nørdede magister i indisk filologi.
Men alligevel er det, der står tydeligst tilbage i min erindring efter end læsning, billederne af Det Kongelige Bibliotek som arbejdsplads i 60'erne og 70'erne. En arbejdsplads helt uden styring fra ledelsens side. En arbejdsplads med total frihed for medarbejderne og tillid til at alle havde styr på arbejdsmoral og etik. Enhver kunne passe sig selv, drikke så mange øl i arbejdstiden, som man havde lyst til og hæve sin tjenestemandsløn hver måned bare man mødte op.
Tænk sig at Frede Møller-Kristensen kunne arbejde på Det Kongelige Bibliotek i ca. 40 år og stjæle for mere end 80 millioner kr. uden at en eneste kollega fik mistanke til manden.
Det store bogtyveri
Af Nina. Publiceret 04/03/2009. Opdateret 04/03/2009.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Send til en ven
smag på bøgerne – en bid om dagen
