Det kommer til at ske af Lone Aburas

Oprettet: 24.02.2016 - 12:25

Bog: "Det kommer til at ske" af Lone Aburas

Bogens forside

Henrys mor spiller jævnligt død, indtil den dag hun faktisk begår selvmord; Herefter barrikaderer hans far sig bag chokolade og tv-serier, og da han endelig kommer ud af sin dvale, 

Forfatter: 
Lone Aburas
Udgivet: 
2016
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
169
Lån bogen - Køb bogen

Den unge Henry har nok af udfordringer og flere støder til, da han med stor succes udgiver en roman om sit eget liv. Lone Aburas har dog været i bedre form end her.

Passer det virkelig, at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for et eller andet? Muligvis. Og selvom en fucked up barndom (pardon my french, men det er sådan, der tales her i ’Det kommer til at ske’) ikke er noget at spøge med, så kan den måske vise sig at blive gunstig i en eller anden forstand senere hen i livet? Hvis man nu forestiller sig, at man skrev en bog om den? Og tilmed gjorde en god historie endnu bedre? Var det noget?

Hovedpersonen Henry i Lone Aburas´ seneste roman ’Det kommer til at ske’ prøver i hvert fald til – på opfordring – med det litterære. Udgangspunktet for hans debutroman er en dagbog, som han – også på opfordring – begyndte at skrive, da han som teenager går til konsultationer hos psykologiske-Karen (ikke at forveksle med psykolog-John, som han rådes og vejledes af som barn efter moderens selvmord.) Henry mangler ikke stof at skrive om. Dels har han i sin barndom skullet forsøge at navigere i det urolige farvand mellem morens sindslidelse og farens manglende forståelse af og irritation over samme, og dels har han altid haft svært ved at finde venner, og da han endelig får en, mister han ham igen. Men at skrive autofiktion har åbenbart sin pris.

Netop den autofiktive problematik er interessant: Henry konfronteres mod slut i romanen med sin egen (roman, altså), og her begynder historien at byde på noget, der i originalitet kan matche, hvad Aburas tidligere har udgivet. Denne anmelder har med stor fornøjelse læst såvel den roste debutroman ’Føtexsøen’ (2009), som ’Den svære toer’ (2011) og ’Politisk roman’ (2013), og fælles for de tre er, for mig at se, en tematisk originalitet som komplementeres storartet af et både underholdende og rigt sprog. Desværre formår historien om Henry, der som sagt har nok af udfordringer, ikke at gribe mig – hverken tematisk eller sprogligt.

Det er dog væsentlig at understrege, at ’Det kommer til at ske’ ikke er nogen mislykket roman – slet ikke. Hvis det var den første bog, jeg læste af Aburas, ville jeg måske tilmed mene, at der var grobund for noget rigtig fint, men med de tre første romaner in mente, mener jeg ikke, at denne er på niveau. Historien om den unge, hårdtprøvede og asociale nørd Henry virker lidt slidt, men det kan sagtens tænkes, at yngre læsere vil finde mere værdi i den end jeg. Det vil jeg sådant set håbe, for alt til trods fortjener ’Det kommer til at ske’ at blive læst…. Og så kan man jo efterfølgende glæde sig over, at man har det bedste fra Aburas til gode.

Oprindeligt skrevet af Maria Guldager Rasmussen, Litteratursiden.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.