Det frigjorte menneske af Finn Jeppesen

Oprettet: 26.12.2016 - 12:45

Bog: "Det frigjorte menneske" af Finn Jeppesen

Bogens forside

Digte som fokuserer på livets store spørgsmål og naturen med hints til politik og livsanskuelse i den senmoderne tid.

Forfatter: 
Finn Jeppesen
Udgivet: 
2016
Forlag: 
Ravnerock
Sidetal: 
98
Lån bogen - Køb bogen

I 2003 debuterede Finn Jeppesen med digtsamlingen ”Evigt – Digte” og siden har forfatteren udgivet digtsamlingerne ”Nyt lys” og ”Haiku” samt ”Solsortens bad” i 2007.

Tidligere i 2016 udkom endnu en digtsamling på Forlaget Ravnerock, der har fået den fine titel ”Det frigjorte menneske”.

Bogen er inddelt i fire dele, der hver især demonstrerer en måde at skrive digte på.

Digtene handler om tunge emner som politik og mennesket i den vestlige verden, der ifølge forfatteren ligger underdrejet reklame-branchens luner. Der er dog også digte, der handler om drømme, observationer man gør sig om det menneske man sidder ved siden af på en café, om fortiden og glemsel og om ensomhed. Man kan sige, at digtene i høj grad handler om hverdagen og om det moderne menneskes gang på jorden.

Digtene er af noget svingende kvalitet.

Der er flere af digtene, som er virkelig fremragende, velskrevne og som rammer sin samtid meget præcist. Især synes jeg godt om et digt som ”Ensomhed” (side 92), der handler om et ensomt menneske og om hvordan forfatteren observerer et andet menneske, der udviser tegn på at være for meget alene i verden.

Til gengæld var der også mange digte, der slet ikke gjorde noget indtryk på mig, så jeg synes bogen er en blanding af både skidt og kanel.

Det er til gengæld tydeligt, at forfatteren har talent for at skrive ligesom det også står klart, at forfatteren vil noget med sine digte. Der er med andre ord stort potentiale i denne forfatter, og jeg kunne sagtens forestille mig at læse forfatterens øvrige digtsamlinger.

”Det frigjorte menneske” er en udmærket læseoplevelser, hvor der både er digte af meget høj kvalitet (både sprogligt og indholdsmæssigt), men der var, som sagt, mindst lige så mange digte, der ikke sagde mig voldsomt meget.

Jeg lander på en middel vurdering for ”Det frigjorte menneske”, der bestemt var en læseværdig bog, men som jeg ikke vurderer som uforglemmelig.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.