Det blanke vand af Henning Mortensen

Oprettet: 09.08.2010 - 11:14

Bog: "Det blanke vand : roman om kærlighed og magt" af Henning Mortensen

Bogens forside

Det velhavende ægtepar Seeman i Holte har deres problemer: han har stress, hun lider af narkolepsi, og deres nye havemand Henry og hushjælpen Lillian har tilsyneladende deres egne dagsordener.

Forfatter: 
Henning Mortensen
Udgivet: 
2009
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
167
Lån bogen - Køb bogen

Elegant myrekrybende thriller og firkantsdrama à la Twin Peaks om kærlighed og magt. En psykopat skyer ingen midler i forsøget på at skabe sig en bedre fremtid.

Henry er et kældermenneske med en sort fortid ved Fremmedlegionen, en pistol og et tidligere alkoholproblem. Han har dog fået kæmpet sig op i lyset som nyansat gartner og altmuligmand hos det velhavende ægtepar Seemann i Holte ved Furesøen. Victor Seemann er ansat som embedsmand i Statsministeriet, men sygemeldes snart p.g.a. stress og almindelig lede ved lyssky arbejdsopgaver. Hans smukke frue Julia lider af den sjældne sygdom narkolepsi – pludselige søvnanfald - og har derfor mere eller mindre isoleret sig i parrets fornemme villa.  4. hovedperson er den livskraftige flotte hushjælp Lillian, der er yderst generøs med sine ynder.  Alle har en anden bagage med i livet, end øjet umiddelbart ser. Adskillige skeletter titter efterhånden frem fra skabene, og en psykopat lægger morderiske planer. Julias anfald bliver hyppigere og kraftigere, ægteskabet knirker faretruende, og nye sympatier opstår, men selv den mest snedige psykopat kan forregne sig…..

Henning Mortensen har efterhånden skrevet indenfor alle litterære genrer lige fra digte til radiohørespil. Inden for spændingsgenren har han dog udviklet sin helt egen stil, og derfor kan jeg ikke umiddelbart komme i tanke om noget sammenligneligt i bøgernes verden, bortset fra hans egen Sondrup-trilogi, der starter med ’Næb og kløer’.  Han fortæller humoristisk og næsten realistisk, men alligevel fuldstændig absurd. Det er lettere at finde sammenligningsgrundlag indenfor filmens univers, hvor der er en oplagt kobling til den fængslende tv-serie  ’Twin Peaks’.  Læsningen af ’Det blanke vand’ fik mig til at tænke på stemningen i drømme, og netop drømme er vel en slags tema i bogen. I hvert fald reflekterer især Henry og Julia meget over begrebet.

Men drømme kan let kamme over og blive til mareridt, og det er netop, hvad der sker her.  Henning Mortensen ved tilsyneladende alt om psykopaters uhyggelige hjerner.  Kontrasten mellem hans elegante velpolerede sprog og de uhyrlige planer og begivenheder er dybt fascinerende. Blot skade, at bogen ikke er længere. Den er nemlig ikke sådan at ryste af sig..

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.