… denne Philosoph har viist, at han er Digter: F.C. Sibberns Udaf Gabrielis’s Breve til og fra Hjemmet

Oprettet: 22.08.2017 - 16:16

Bog: "Udaf Gabrielis's breve til og fra hjemet" af Frederik Christian Sibbern

Bogens forside
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
320
Lån bogen - Køb bogen

 

 

 ‘[D]e to Værker (Sibberns to Gabrielis-romaner) er af det allerbedste, der er skrevet paa Dansk, men man maa tage dem helt og fuldt og ikke kaste Kernerne bort, fordi de smager af en mystisk Livsopfattelse.’

Således udtaler litteraturkritikkeren Paul V. Rubow sig om Sibberns Gabrielis-romaner, hvilket citeres bag på omslaget af den nye udgave af F.C. Sibberns Udaf Gabrielis’s Breve til og fra Hjemmet.

Der er tale om en filologisk grundigt funderet udgave af Sibberns værk, der første gang udkom i 1850, i serien Danske klassikere. Danske klassikere er en serie af tekster, der skal gøre centrale værker fra den danske litteraturs historie tilgængelig på en autentisk måde, d.v.s. uden modernisering og kritisk udgivet.

Udaf Gabrielis’s Breve er således udgivet efter førsteudgaven, men med rettelser efter listen bagest i bogen, idet—i øvrigt—også meningsforstyrrende fejl er rettede i selve teksten. Sibbern udgav selv 1.3. udg. Der findes een tidligere videnskabelig udgave, som bygger på 2. udgaven (som alle senere udgaver har bygget på). Alle tidligere udgaver er imidlertid blevet inddraget i arbejdet med denne udgave, hvor det har været relevant (s. 251). Tekstkilderne udgør 5 udgaver og et manuskript, NKS 245 4to.

Bagest i udgaven findes efter efterskriftet afsnitet ‘Udgave- og tekstforhold’, hvor der gøres nøje rede for overleveringsforholdene med beskrivelse af udgaverne og manuskriptet. Det bemærkes i øvrigt, at der ikke findes noget kladdemateriale til Udaf Gabrielis’s Breve, men kun det nævnte (delvist renskrevne) manuskript. Til sidst i dette afsnit anføres alle de tekstrettelser, der er foretaget i forhold til førsteudgaven samt et par håndfulde tvivlstilfælde.

Bogen er smagfuldt sat—med seriens almindelige udstyr. På de første knap 200 sider finder man gengivelsen af Udaf Gabrielis’s Breve til og fra Hjemmet og Sibberns eget forord.I marginen angives førsteudgavens sidetal. Siden følger 120 sider med efterskrift, litteraturliste og noter.

 

 

Romanen

Udaf Gabrielis’s Breve består af 50 breve fra Gabrielis’ hånd til en læseren ubekendt ven. Da fortællingen er opbygget idyllisk og småfortællingerne således bærer hovedbetydningen, ødelægges ikke for meget ved en kort handlingsbeskrivelse.

Den unge Gabrielis har fået tre ugers ferie fra sin stilling som privatlærer på en herregård ved Kerteminde. Disse tre uger tilbringer han i en sydligt beliggende ubenævnt købstad på Fyn. Her udspiller den første handlingsstreng sig. Købstaden er gået åndelig fallit p.g.a. fire oprørske studenter, der har gendrevet indbyggernes kristendom, navnlig deres udødelighedstro. Det bliver nu Gabrielis’ opgave at genindsætte indbyggernes barnetro, hvilket han også lykkes i.

Bogens anden halvdel er viet Gabrielis’s forhold til den skønne skovridderdatter, den blinde Florentine, hvem Gabrielis er forelsket i. Før Gabrielis imidlertid kan anmode om hendes hånd, må han have sig et kald, og det ender med, at han bliver tilbudt et præstekald på egnen og dermed kan fri til hende.

Romanen rundes af med et efterskrift om den fortrolige samtale mellem det nye ægtepar.

 

 

Efterskriftet

I efterordet, hvis formål er at give læseren de fornødne kundskaber til at kunne læse romanen ret, d.v.s. sætte den ind i de rette rammer for en (nogenlunde) adækvat forståelse, gives en lettere indføring i værket. Teksten er skrevet let og utynget.

Således behandles—efter en kort introduktion til Sibbern og hans filosofiske ståsted— forholdene omkring Udaf Gabrielis’s Breve’s tilblivelse. Udaf Gabrielis’s Breve er en slags andet bind til Sibberns foregående roman, Efterladte Breve af Gabrielis (der for øvrigt også er udgivet i Danske klassikere-serien, 1997). Der er tale om to selvstændige værker, og man er således ikke nødt til at have læst Efterladte Breve for at kunne læse Udaf Gabrielis’s Breve. Begge er højt priste hos litteraterne, som det også fremgår af det indledende motto.

De to Gabrielis-romaner er forbundet ved både en ydre og en indre sammenhæng. I den første roman får vi gennem en række dagbogsbreve indblik i den unge Gabrielis’ eksistentielle krise, der er sammenvævet med hans forelskelse i en smuk kvinde, som han imidlertid ikke kan få; historien om denne kvinde, Sophie, bliver først afsluttet i den senere roman. Romanernes egentlige tema er imidlertid en skildring af ‘Existens-Dygtighed’, idet vi ved læsningen af begge romaner bevæger os fra ‘den frygtelige indre Sønderrevenhed i en Sjæl, der søger Fred og en Begyndelse til et Liv, og ikke finder den, der søger sig selv og sin Gud, og søger begge forgiæves’ til en livssikkerhed, idet han er kommet i besiddelse af sig selv og Gud, som Gabrielis kan gøre gældende for alle, han møder på sin vej (s. 194). Efterskriftets forfatter, Tonny Aagaard Olesen bemærker i øvrigt, at det ‘er en vigtig pointe for begge romaner, at de ikke så meget taler om troen, som de forsøger at tale ud fra troen. Det er ikke den objektive erkendelse, der er det vigtigste. Det er den personlige tilegnelse af iealiteten og dennes udøvelse.’ (smst.). – Romanerne er klare indlæg i den samtidige debat, der bl.a. involverede Kierkegaard, H.N. Clausen og Grundtvig.

Efter et oprids af den samtidige situation, hvorindi Sibbern taler, går Olesen over til kort at redegøre for selve tilblivelsen af romanen, som det imidlertid ikke er muligt at sige så meget om, undertagen fra tiden lige op til udgivelsen.

Derpå gives nogle genremæssige overvejelser. Der er med Udaf Gabrielis’s Breve tale om en brevroman, idet, hvad der ligner en række dagbogsnotater, sendes til en i øvrigt ubekendt modtager. Fremstillingen har nogen lighed med rejsedagbogen. – Det bemærkes, at bogens titel ikke helt giver os, hvad den ellers lover: vi får ikke breve ‘til og fra Hjemmet’. Det er ikke klart, om Sibbern oprindelig har tænkt sig at inkludere breve til Gabrielis, men i hvert fald indeholder nærværende roman kun breve fra ham. Udover det mere formelle, at der er tale om en roman, skrevet som en række breve, bemærker Olesen endvidere, at vi romanen er at forstå som en idylisk fremstilling, d.v.s. en række

Smaalivsmalerier, digteriske Smaalivsskildringer, der ikke sætte enten Følelsen eller Tænksomheden i nogen stærk Bevægelse, men indbyde til rolig, blid, fornøiende Beskuelse. De kunne da faae deres æsthetisk-poetiske Virkning ved deres Maleriske, Interessante, Smaapathetiske […], samt ved deres Sandhedsvirkning, naar Fremstilleren […] har viist sig som en poetisk Naturiagttager af det Menneskelige […].’ (citeret s. 208)

I idyllen gælder det om ‘at kunne mærke det uendelige store i det uendelig små’ (smst.), konkluderer Olesen.

Herefter følger et kort handlingsreferat og to afsnit om, hvad romanen ‘egentlig handler om’. For selve handlingsreferatet er kun den ydre ramme for, hvad Sibbern egentlig vil formidle os. Olesen opregner tre temaer, som vi kan følge som tråde gennem romanen: naturen, ånden og kærligheden, der samler sig i, hvad Sibbern kalder for ‘livspoesi og som får en grundig omtale i efterskriftet.

Efterskriftets sidste tre afsnit behandler receptionen af romanen. Heraf fremgår det, at den næsten ikke er blevet behandlet af den efterfølgende litterære kritik, kun nævnes et par en passant-omtaler, idet dog Jens Anker Jørgensen i artiklen “Mennesket og verden hos Sibbern” (skulle findes på www.adl.dk, der desværre for tiden mildest talt ikke virker optimalt) har givet en lettere introduktion.

 

 

Noteapparatet

Noterne er, som det er almindeligt i Danske Klassikere-serien, slutnoter, ordnet sidevis med udgavens sidetal i marginen. Med halvfed type fremhæves de enkelte noteopslag, så at man nemt kan finde ud af, om der er en note til et givent sted i teksten.

Enkelte gange fylder en sides noter ganske meget, og det ville formentlig sprænge rammerne for fodnoter, men i reglen ville dette vist ikke være et problem. Og der er grund til at fremhæve dette her. Når man under læsningen støder på et svært ord, besynderligt udtryk eller sagforhold, der er een ubekendt, må man slå op i noterne og dermed fuldsætndig afbryde læsningen. Ganske vist er der indsat hele to mærkebånd (de stofbånd til brug i stedet for bogmærke), så man altid kan have den ene på det sted i noterne, man er nået til. Men alt andet lige, så kommer man helt ud af læsningen; ofte for et enkelt ords skyld, som man blot kunne have fået nederst på siden. Dette desto vigtigere ved ord, som man kender, men som tidligere havde en fravigende betydning. Disse sidste vil man næppe opdage i apparatet, med mindre man er meget velbevandret ud i tidligere tiders littartur—og da havde man formentlig ikke brug for at slå det op.

 

 

Sammenfatning

Med denne nye udgivelse er et vigtigt hul blevet dækket i udgivelsen af danske klassikere. Man kan i øvrigt kun håbe, DSL har tænkt sig at fortsætte udgivelsen af Sibberns værker. Bl.a. udgav han yderligere en roman, der kunne være interessant også i dag, og man kunne også forestille sig, at et eller flere af hans filosofiske værker kunne have en vis interesse, ikke mindst hans æstetiske hovedværk, torsoen Om Poesie og Konst I–III (1834–1869).

Udgivelsen har som sagt dækket et hul i rækken; en rent formel betragtning. Men også i sig selv har udgivelsen værdi. Det får den ikke mindst ved det velskrevne efterord, der hjælper os som læsere med at flytte os til værkets standpunkt og modtage det, som det bør modtages. Naturligvis kunne man sagtens skrive meget mere; men til et efterskrift er dette helt passende. Der er ingen tvivl om, at dette er en bog, man vender tilbage til oftere en een gang.

Man kan ikke sætte sig til at læse bogen, som ville man læse en moderne krimi. Den skønne stil tillader ingen ilen, ganske som sandstranden hindrer løb, men samtidig giver os tid til at betragte det skønne udsyn. Samtidig er romanen meget kompleks, og udgiver Tonny Aagaard Olesen kan anbefale: ‘Det er ved læsningen en fordel at være opmærksom og i godt humør, så romanens tyngde af iagttagelser og eksistentielle livsytringer kan bundfælde sig i en rolig tilegnelse’ (s. 213). Med denne anbefaling, anbefales Udaf Gabrielis’s Breve til og fra Hjemmet videre til læsning af enhver med interesse og forkærlighed for dansk litteratur før Det moderne gennembrud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.