Den urolige mand af Henning Mankell

Oprettet: 07.12.2009 - 11:32

Bog: "Den urolige mand" af Henning Mankell

Bogens forside

Krimi - En vinterdag i 2008 forsvinder en pensioneret søofficer sporløst og senere også hans kone - For Kurt Wallander bliver opklaringen en meget personlig affære, fordi de forsvundne er bedstefor

Forfatter: 
Henning Mankell
Oversætter: 
Lilian Kingo
Udgivet: 
2009
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
541
Lån bogen - Køb bogen

Ubåde i skærgården, spionage og uro fylder meget i denne sidste bog om Kurt Wallander, der burde falde til ro med hund og barnebarn i det nye hus på landet. Men gør han det?

Kurt Wallander har købt hus på landet, han har fået hund og barnebarn. Så alt burde være lutter idyl, nu da han nærmer sig pensionsalderen. Men han frygter alderen, pensionens ensomhed og døden. Men det der skræmmer ham mest er de pludselige huller der opstår i hans hukommelse.

Mod sin vilje fatter han sympati for Lindas svigerfar, Håkan von Enke, en pensioneret adelig kommandørkaptajn med en fortid i den svenske ubådsflåde. Ved dennes 75-års fødselsdag har de to fædre en fortrolig samtale, ikke om deres børns fremtid, men om von Enkes rolle i situationen omkring de sovjetiske ubåde i den svenske skærgård i 1980’erne. Og Wallander konstaterer at Lindas svigerfar er en urolig mand.

Kort tid efter forsvinder von Enke sporløst, nogen tid efter forsvinder hans hustru ligeså sporløst, men efter nogen tid findes hun død med en politisk kompromitterende mikrofilm i tasken. Mord eller selvmord? Og hvorfor?

Wallander holder sig beskæftiget i sin ferie med - mere eller mindre mod sin vilje - at efterforske sagen på sidelinjen. Noget skal tiden jo gå med.

Det daglige arbejde på politistationen i Ystad fylder lidt i denne bog. Hovedvægten deles ligeligt mellem opklaringen af mysteriet om parret von Enke, der løses på sædvanlig genial Wallandersk vis, og på Wallanders spekulationer over sit eget liv, både det der er gået og det der kommer. Meget tankevækkende for en der er næsten jævnaldrende med Kurt.

Det er kommet på mode at tage afstand fra Wallander-serien som eksponent for den samfundskritiske svenske krimi, men alle elskere af gode krimier med dybde skal have denne sidste Wallander-roman med; den er lige så melankolsk som de øvrige og rummer en del tilbageblik på de sager der har fyldt de øvrige ti bind om Kurt Wallander. Den har en rolig, tilbageskuende kadence, og det er med en vis portion vemod, man som læser tager afsked med Ystad og den operaelskende, overvægtige, sydsvenske kriminalkommissær.

Måske tages tråden op med datteren Linda, der er fulgt i faderens fodspor; hun slægter sin far på i sin egensindighed, men hun har et helt andet gemyt.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.