Den tredje hund af Morten Nis Klenø

Oprettet: 03.09.2010 - 10:58

Bog: "Den tredje hund" af Morten Nis Klenø

Bogens forside

Martins familie er gennem tiderne blevet angrebet af deres hunde, der tilsyneladene går igen efter døden, Nu er turen kommet til ham, hvor han belejres af sin hunds genfærd den aften, hans kæreste

Forfatter: 
Morten Nis Klenø
Udgivet: 
2010
Forlag: 
Facet
Sidetal: 
194
Lån bogen - Køb bogen

Den 1 september udkom Morten Nis Klenøs roman nummer 2, og da jeg vældig godt kunne lide hans første, "Skidt klædte mænd med baseball bat", håbede jeg, at efterfølgeren kunne leve op til takterne - og det gør den heldigvis.

Hovedpersonen Martins kæreste bliver indlagt på hospitalet for at føde, og da fødslen trækker ud, sender hospitalet ham hjem med besked om at komme igen næste dag. Hjemme beslutter Martin at dulme nerverne med et glas vin, men mens han sidder der, dukker minder fra barndommen op. Om en historie hans onkel har fortalt, og om nogle oplevelser Martin havde den sommer, han var 14, hvor han næsten hver weekend var med sine forældre i Gilleleje, hvor bedsteforældrene boede. Bedsteforældrene havde en bokserhund ved navn Jax, som Martin var rigtig glad for, men som der tilsyneladende knyttede sig en mærkelig historie til. Det gjorde der måske også til bedsteforældrenes nabo, en mand der holdt sig for sig selv, og som Martin under ingen omstændigheder måtte gå ind til. Tankerne spinder Martin ind i et nærmest mareridtsagtig univers, hvor han gennemlever sommerens begivenheder, og mens læseren langsomt finder ud af, hvad der skete, virker det som om, at fortiden griber ind i nutiden…

Jeg var vældig fascineret af “Den tredje hund”, mens jeg læste den, og den spøgte også i mine tanker i flere dage efter. Denne sammenblanding af almindelige barndomsminder og så den mærkelige fortælling om hundene i familien, der tilføjer en dimension af uforklarlig gru til historien. Jeg var i tvivl: hvad oplevede Martin, og hvad var hans fantasi – og hvad er Klenøs egen fortælling? Efterhånden som jeg sank ind i historien, blev gruen større og flere og flere familiehemmeligheder dukkede op, så jeg mod slutningen bare var nødt til at læse næste side med – og næste – og næste.

Morten Nis Klenø fortæller en fascinerende historie, som dog til tider kan være lidt ujævn. Bl.a. fungerer krydsklipningerne i kapitlerne ikke helt optimalt, så ind i mellem var det svært at holde fast i fortællingens tråd. Ikke desto mindre følte jeg mig dog vældig godt underholdt af "Den tredje hund", som både henvender sig til den voksne og den unge læser med sit mix af idylliske barndomserindringer og isnende uhygge.

Udover de to romaner har Morten Nis Klenø også udgivet novellesamlingen "Rustvogn - seks morbide fortællinger".

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.