Et gribende portræt af en tid og en generation i en verden der var ny og hvor intet syntes umuligt.
Historien om Jay Gatsbys forsøg på at genvinde sin ungdoms kærlighed er efterhånden blevet legendarisk, dels fordi den på mange måder var hentet i forfatterens eget liv, og dels på grund af filmatiseringen fra 1974 med Robert Redford og Mia Farrow - hvem husker ikke Redford i det hvide jakkesæt? Og Mia Farrow som den flagrende, tankeløse Daisy.
Fortælleren er Nick Carraway, der i begyndelsen af 1920’erne kommer fra Midtvesten for at skabe sig en karriere i Østkystens finansverden. Skæbnen vil at han kommer til at bo i et kvarter, der egentlig er for rigt til ham, og at han bliver nærmeste nabo til den mystiske Jay Gatsby.
Gatsbys hus er større end et palads, han har et hav af tjenestefolk og holder overdådige fester, hvor alle inviterer sig selv. De tager frit for sig af champagnen, der flyder rigeligt trods spiritusforbud, og diskuterer åbent hvor Gatsby mon har sine penge fra – rygter er der nok af.
Til Nicks overraskelse ønsker Gatsby hans venskab, den egentlige årsag viser sig at være Gatsbys forelskelse i Nicks halvkusine, Daisy, før han blev sendt til Europa for at kæmpe i 1. Verdenskrig. Da han vendte hjem, var Daisy på bryllupsrejse med den stenrige og brovtende polospiller Tom Buchanan.
Som den evige tilskuer følger Nick begivenhedernes gang efter Gatsby og Daisys genforening, vel vidende at Tom ikke vil tolerere, at Daisy har en elsker, selv om han selv ret åbent har en affære med tankpasserens kone . Han aner at eventyret ikke får en happy-ending, men er ude af stand til at gribe ind.
Det er en umulig situation - og som i et græsk skæbnedrama udvikler begivenhederne sig ubønhørligt.
Valget af Nick som fortæller er genialt: Som Daisys fætter er han en insider, men da han ikke tilhører deres samfundsklasse kan han også se begivenhederne udefra.
En enkel og tidløs historie - og alligevel et portræt af en forsvunden tid.
smag på bøgerne – en bid om dagen
Har netop set at vi kan se Robert Redford som Jay Gatsby i den hvide smoking på lørdag på DR1: Ligesom bogen var en genlæsning værd, er filmen sikkert et gensyn værd. Og så slipper vi for Barnaby ;-)
I samme åndedrag som "Den store Gatsby" kan jeg ikke lade være med at nævne "Lyset falder" af Jay McInerney og "Forfænglighedens bål" af Tom Wolfe. De handler også begge om storhed og fald. Åbenbart et tema som går igen i megen amerikansk litteratur. Sikkert som et nådeløst spejl af samfundet.
Men herfra også de bedste anbefalinger af "Den store Gatsby". Læste den for et par år siden på engelsk. Den egende sig godt til sådan en som mig, der engang imellem læser en engelsk bog for at holde sproget nogenlunde ved lige. Bogen er ikke for lang, og der er ikke alt for svære ord i + handlingen fanger en fra starten. Bagefter kan man så sige, at man har læst en klassiker på orginalsproget!