Den sorte dronning af Katherine Neville

Oprettet: 11.10.2010 - 11:16

Bog: "Den sorte dronning" af Katherine Neville

Bogens forside

Et nyt spil om det magtfulde Montglane-skakspil er i gang. Skak-vidunderet Alexandra trækkes ind i spillet og en usædvanlig rejse fyldt med gåder, mystik og fare begynder.

Forfatter: 
Katherine Neville
Oversætter: 
Michael Krefeld
Udgivet: 
2010
Forlag: 
Forlaget Punktum
Sidetal: 
489
Lån bogen - Køb bogen

Selvstændig fortsættelse til kultsuccessen ’De otte’. Det gådefulde Montglane-skakspil inviterer igen op til spil med nye deltagere, og hemmelighederne og gåderne fortsætter.

Montglane skakspillet, som blev fremstillet i Bagdad og givet som gave til Karl den Store, giver indehaveren ubegrænset magt, og dets mystiske kræfter kan ændre verdens fremtid.

30 år er gået siden Cat Velis og Alexandr Solarin skjulte en række af skakspillets brikker over hele verden for at undgå at brikkerne faldt i de forkerte hænder. Nu rører spillet imidlertid igen på sig, og denne gang er det datteren Alexandra, der får en afgørende rolle i det dødsensfarlige mysterium.
Det hele starter med, at Alexandra bliver inviteret til fødselsdag hos sin mor i Colorado, hvilket i sig selv er mærkeligt, fordi Cat ellers aldrig fejrer sin fødselsdag. Da Alexandra når frem, er moderen oven i købet forsvundet, selvom der er inviteret syv andre gæster. Det viser sig dog, at hun har efterladt en række spor og gåder, og nu må Alexandra starte sin egen eftersøgning.

Parallelt med den nutidige historie fortælles mere om skakspillets gådefulde fortid. 30 år efter den franske revolution, hvor spillets optrådte første gang efter mere end 1000 års tavshed, angribes Ali Pasha, en magtfuld hersker i det ottomanske rige, af tyrkerne, og han bliver tvunget til at sende sin unge datter Haidée på en farlig mission. Hun skal smugle en af brikkerne fra skakspillet ud af Albanien og bringe brikken til Bagdad, lige ind i spillets hjerte.

Selvom man ikke har læst første del af den spændende beretning om Montglane-skakspillet, kan man udmærket starte direkte med denne bog. Selvfølgelig får man alle detaljerne ved at læse ’De otte’, men der opsummeres glimrende undervejs i denne nye historie

Og jeg skal love for, at man får noget for pengene, hvis man er til intriger, hemmeligheder, videnskabelige henvisninger og gådefulde sammenhænge.

Romanen er godt skrevet, omhyggeligt researchet, stederne så malerisk beskrevet, at man faktisk får lyst til selv at opleve dem, og selvom personerne måske er tegnet lidt for sort/hvide, så tror man faktisk på de opstillede teorier og den eminente benyttelse af kendte historiske begivenheder og personer.

Og kunstgrebet med at lade historien udforme sig som et skakspil med levende brikker er simpelthen genialt.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.